Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

HR-ekspert: Ros skaber flotte bundlinjer

Hvordan ruster vi den danske modebranche til den globale konkurrence? Caroline Jorck giver svaret.
Hvordan ruster vi den danske modebranche til den globale konkurrence? Caroline Jorck giver svaret.

Caroline Jorck er HR-konsulent i HRsupport. På FashionForum.dk stiller hun fremover skarpt på, hvordan den danske modebranche med simple værktøjer kan forbedre såvel arbejdsmiljø som bundlinjeresultater.

Opinion. Hver dag skal danske modevirksomheder forholde sig til de samme tendenser og udfordringer som alle øvrige virksomheder i landet: Ændringer i markedet, konkurrence, efterspørgsel, finanskriser etc., som kræver, at organisationen er fleksibel, gearet og klar til at håndtere forandringerne.

Men organisationen i en typisk modevirksomhed har ikke det samme set-up som virksomheder i andre segmenter, og vi ser, at fordelingen af de typiske administrative arbejdsopgaver blandt medarbejdere ofte er et ikke-eksisterende fænomen. Og det fører desværre til høj medarbejderomsætning, højt stressniveau, at roller og ansvar ligger på én medarbejder og at det helt essentielle fokus går tabt samtidig med, at designeren, som får priser for udtryk og form, også skal lede et hold af medarbejdere på tværs i organisationen.

Så hvordan ruster vi den danske modebranche til den globale konkurrence, når billedet ser sådan ud?

Flere eksperter i ledelse og organisation mener, at vejen går gennem selve personaleledelsen og de administrative procedurer med medarbejdere. Det kan lyde som en stor mundfuld og begreberne alt for store i de mindre modevirksomheder på kun 5-12 medarbejdere. 

Faktum er, at helt simple værktøjer kan gøre en meget stor forskel. Virksomheder kan skabe merværdi på at have fokus på ledelsen og udviklingen af medarbejdere, som i øvrigt omtales som det allervigtigste, når lederne bliver spurgt, hvad der har højest prioritet i virksomheden.

De mest enkle værktøjer kan introduceres uden omkostninger, og her vil virksomheder styrkes hurtigt, fordi medarbejdere gradvist øger deres effektivitet og fleksibilitet med større tilfredshed og arbejdsglæde som følge. Ros og anerkendelse er stadig i år den højest prioriterede værdi for medarbejdere i den vestlige verden, og det værktøj går direkte på bundlinjen i alle virksomheder.

Der er flere ledelsesbegreber, som min virksomhed HRsupport arbejder med for at styrke ledere og medarbejdere, så virksomheden er rustet bedst muligt hver dag.

Blandt de administrative HR-tiltag ser vi store resultater, når jobbeskrivelser introduceres med definition af rolle, ansvar og succeskriterier. Medarbejdere hævder tilmed, at deres arbejdsindsats øges, fordi de ved inden for hvilke rammer, de arbejder.

Et konkret introduktionsprogram, som er udarbejdet ved fælles interesse i virksomheden til den nye medarbejder, statuerer igen et eksempel på god ledelse og en høj medarbejdertilfredshed på sigt.

Når virksomheder vælger at introducere HR i form af nutidens operative værktøjer og en anerkendende og nærværende daglig ledelsesstil, så melder virksomhederne positivt tilbage om øget intern medarbejdertilfredshed, bedre resultater og et brand/image, der vokser. Også fastholdelse og tiltrækning af ønskekandidaterne bliver lettere, for kandidater søger attraktive arbejdspladser.

Gamle Søren Kierkegaard sagde, "alle ønsker udvikling, men ingen vil forandring", og introduktionen af HR skal ske med beslutsomhed fra ledernes side, så vi kan skabe den forandring i danske modevirksomheder, der skal til, for at ruste vores modebranche i den globale konkurrence.

Caroline Jorck er Senior Partner i human ressources-konsulentbureauet HRsupport.

HRsupport leverer HR-værktøjer inden for rekruttering og headhunting, personale, administration og ledelse, samt strategisk sparring og coaching. Alle koncepter, der benyttes i HRsupport, bygger på EI (emotional intelligence). Mennesker med en høj følelsesmæssig intelligens har tendens til at skabe mere succes i livet.

Se mere på www.hrsupport.dk