En læge på hver krukke

Dr. Murad, Dr. Hauschka, Perricone MD. Det er de medicinske titler, der sælger hudpleje i disse dage, læger med egne hudplejeserier skyder op som paddehatte, og cosmeceuticals er det nye buzzword.

Hvor den ene halvdel af hudplejeindustrien er gået mod moder natur, er den anden gået mod højteknologi, og trenden er nu cosmeceuticals, hvilket vil sige en krydsning af cosmetics og pharmaceuticals – kosmetik og medicin. Fokus er på ingredienser med medicinsk effekt, og i spidsen for markedsføringen står en mand eller kvinde i hvid kittel med en doktortitel. Moderne kvinder og mænd vil have hudpleje, der virker, og vi er ikke blege for at betale for det.

The Wrinkle Cure
Perricone MD var en af de første på markedet. Da Nicholas Perricone, som ganske rigtigt er læge, skrev sin første bog ’The Wrinkle Cure’ efterfulgt af en række succesrige tv-optrædener, var en kassesucces skabt, og han har siden kunnet sælge produkter i 100-dollars klassen som vand i Sahara.

Perricone er blot en blandt mange. Herhjemme kender vi bedre Murad, Peter Thomas Roth og endda mærker som Dr. Hauschka og Dr. Scheller, der kombinerer natur og medicin i deres markedsføring.

Den hellige gral indenfor cosmeceuticals og dr.-mærkerne er anti-age. De sælger ungdom på krukker. Langt de fleste mærker har i hovedparten af deres produkter fokus på rynker, og det er i vid udstrækning det, markedsføringen er centreret om.

Så er der vel skrappere videnskabelig kontrol – eller?
Men kritikkerne står klar i kulissen. For begrebet cosmeceuticals, som også bliver flittigt brugt af producenterne selv, der heller ikke er nærige med andre referencer til den videnskabelige verden, leder forbrugerne til at tro, at der er skrappere videnskabelig kontrol med produkterne. At de på en måde kan sidestilles med den kontrol, der foregår inden for fremstilling af medicin.

Og her holder enhver lighed mellem medicin og kosmetik op. For ligegyldigt om man har en læge som direktør for firmaet og kalder sig cosmeceuticals, så er man kun et kosmetisk produkt, og der er ingen form for kontrol, der kan sammenlignes med et farmaceutisk produkt. Det er og bliver bare kosmetik, læge eller ej.

Det fik vi at sande med Dr A. Parsons og hans hudplejeserie Nimue. For ud over at Nimue ikke rigtigt havde den lovede effekt, så var Dr. A. Parson og hans medicinske titler af meget tvivlsom oprindelse, da det viste sig, at han måske slet ikke eksisterede eller hvis han gjorde, så refererede hans doktortitel under alle omstændigheder til en professortitel inden for et helt andet videnskabeligt felt.

Men derfor kunne hans navn stadig sælge produkter.