PPR lancerer nyt bæredygtigt initiativ
PPR lancerer et nyt bæredygtigt projekt i samarbejde med Cradle-to-Cradle.Den franske luksuskoncern PPR – der tæller navne som Gucci og Puma – har lanceret et nyt bæredygtigt projekt i samarbejde med miljømærket Cradle-to-Cradle (vugge til vugge, red.). Det oplyser Ecotextile.com.
Initiativet går under navnet ’PPR Home’, hvor PPR i tæt samarbejde med Cradle-to-Cradle vil arbejde omkring et bæredygtigt projekt. Projektet indebærer bl.a., at brands under PPR vil blive opfordret til at undersøge, hvordan deres produktdesign og tjenester kan tage skridtet videre mod kvalitet, fremstillet under miljømæssige hensyn.
PPR’s brand Puma vil i forbindelse med initiativet udarbejde en såkaldt ’miljø-resultatsopgørelse’, som viser, hvilken effekt Pumas miljøhensyn har haft på deres profit og udgifter.
PPR’s initiativ koncentrerer sig omkring fire indbyrdes forbundne initiativer på tværs af alle koncernens virksomheder. De fire initiativer er:
Ledelse; styring af initiativet både intern og eksternt.
Humanitære hensyn; sociale-, økonomiske- og miljømæssigehensyn,
Økologi; hensyn som reduction og investeringer i miljøet, samt
Kreativitet; herunder bæredygtige løsninger.
PPR’s chef Francois-Henri Pinault udtaler i forbindelse med lanceringen af initiativet:
"Det er min dybe overbevisning, at bæredygtighed skaber værdi. Derfor har jeg valgt bæredygtighed som en strategisk vision for PPR. Bæredygtighed kan og skal lede op til nye og mere ambitiøse forretningsmodeller og benyttes som et konkurrenceelement for vores brands. PPR Home vil dermed på længere sigt bidrage til en bedre verden”.
PPR Homes årlige investeringsbudget til bæredygtige initiativer vil fremover ligge på 10 mio. euro om året. Disse penge skal bl.a. benyttes til forskning i de bedste strategier. Ordningen vil blive ledt af Jochen Zeitz, som er bæredygtighedsdirektør.