Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Benettons indtjening falder med 16 pct.

Trods stigende omsætning i USA og Mexico, måtte den italienske koncern forlade regnskabsåret med et dyk.
Trods stigende omsætning i USA og Mexico, måtte den italienske koncern forlade regnskabsåret med et dyk.

På grund af højere materialeudgifter og et sløvt salg på det sydeuropæiske marked måtte Benetton Group offentliggøre et fald på 16,4 pct. i koncernens nettoresultat, der således havnede på 102 mio. euro. Det skriver Drapersonline.com.

En talsmand fra Benetton udtaler, at resultaterne afspejler ”den svære økonomiske situation sidste år på nogle af gruppens vigtigste markeder."

Benetton formåede i perioden at nedsætte deres gæld fra 556 mio. euro til 486 mio. euro., til trods for at salget i Europa faldt med 3,3 pct.

”De udfordrende vilkår, som Grækenland og i mindre grad også i Spanien og Italien oplevede, stod i stor kontrast til den tilfredsstillende vækst, som fx Rusland har opnået – her blev der registreret tocifret vækst,” lød det fra Benetton i januar.
 
Omsætningen i USA steg med 5,3 pct., med 32,5 pct. i Mexico, med 3,8 pct. i Asien og 4 pct. i resten af verden.