En jungle med navnet 'praktikansøgning'

I disse uger inden opstart af bachelor er vi selv herre over, hvad der skal stå på programmet. Om man vil holde ferie i forlængelse af uge 6 og 7, om man vil være på skolen eller om man har mod på noget helt tredje, er op til én selv. En god ting at få ud af verden nu, er portfoliet. Det kan nemlig godt betale sig at gøre sin portfolio klar til de snarlige praktikansøgninger, som skal sendes ud.
   
Jeg beskæftiger mig p.t. med at få stablet sådan en ansøgning på benene og kæmper en brav kamp med at holde styr på to og et halvt års skitser, materialeprøver, udklip, mønstre og så videre. Det tager ikke lige en eftermiddag at koge alle projekter ind til benet og samtidig gøre det til at forstå for en person, som modtager dem i sin inbox.

Ydermere skal alt formuleres og forklares på engelsk og helst så kort og præcist som muligt. Og selvom nedkogningen og det engelske skriveri er det basale og grundlæggende for en praktikansøgning, er der stor diskussion om hvordan, hvad og hvor meget en portfolio skal indeholde.

Man forhører sig jo hos medstuderende, lærere, folk fra branchen, familie og nærmest også kantinedamen om, hvad det optimale er. Tendensen for mig indtil videre er, at jo flere man spørger, des flere uoverensstemmende svar får man. Nogle siger, at man kun skal sende et par billeder og få sætningerne om sig selv, og andre siger, at man skal skrive en roman på 17 bind. Det er jo heller ikke til at vide, hvad der er bedst, da firmaer, ja sågar lande, har forskellig smag for, hvordan de vil have sagen serveret.

Det rigtige svar er, at der ikke er noget rigtigt svar. Man må krydse fingre og tæer for, at man får sendt sin praktikansøgning hen til et sted, som vil have den slags, man har præsteret. I næste uge har vi en portfolioworkshop, som forhåbentlig vil gøre en forvirret unge som mig klogere på det hele. Og så lader vi som om, kontakter og network ikke har betydning for, om der bliver kigget på ansøgningen eller ej…