Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Danmarks Designskole åbnet på Holmen

Den 1. februar slog DKDS dørene op efter flytningen. Rektor håber, de nye lokaler kan afføde samarbejder.
Den 1. februar slog DKDS dørene op efter flytningen. Rektor håber, de nye lokaler kan afføde samarbejder.

”Nu er vi her så, og det er der al mulig grund til at fejre. Designskolen som en del af Skolerne på Holmen og en snarlig fusion mellem Arkitektskolen, Designskolen og med stor sandsynlighed Konservatorskolen."

Sådan indledte rektor ved Danmarks Designskole Anne-Louise Sommer sin tale, da designskolen officielt slog dørene op til de nye lokaler på Holmen den 1. februar. Faciliteterne skal i en vis udtrækning deles med Arkitektskolen, og flytninger har da også ført mange rygter med sig – også her på FashionForum.dk, hvor vores egne Skolebænks-bloggere har omtalt rykket.

Men rektor tager flytningen med åben pande og håber, at den nye placering kan afføde spændende samarbejder:

"Vi er stadig to institutioner, men vi deler allerede meget, og alting fletter sig mere og mere tydeligt sammen – og det vil det fremdeles gøre igennem 2011. Vi opdager gradvist alt lige fra løsninger på praktiske udfordringer til ønsket om at fagudvikle uddannelserne i fællesskab og skabe forskningsprojekter ud fra en fælles platform, der kan berige uddannelserne," siger hun og indskyder:

"Det er helt nyt, vi gør det for første gang – og vi gør det i fællesskab, fordi vi sammen skal skabe en fælles fremtid."

Foto: DKDS