Pandora åbner seks butikker i Rusland
Den danske gigantkoncern ekspanderer nu med seks butikker fordelt på Skt. Petersborg og Moskva.Smykkekoncernen Pandora har åbnet sine første seks konceptbutikker i Moskva og Skt. Petersborg i Rusland. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, skriver RB Børsen.
Pandora oplyser, at fokus i 2011 vil være rettet mod åbningen af yderligere et antal Pandora-brandede konceptbutikker i og omkring Moskva og Skt. Petersborg.
Senere forventes udrulningen udvidet til at omfatte andre større regionale byer i Rusland.
"Selv om væksten i 2011 fortrinsvis vil komme fra opgradering og etablering af nye forhandlere i vores eksisterende markeder, er etableringen i Rusland og i andre større vækstmarkeder et vigtigt skridt i retning af at sikre Pandoras langsigtede vækst," siger selskabets koncernchef, Mikkel Vendelin Olesen, i meddelelsen.
Kilde: RB-Børsen