Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

article_IC Companys opjusterer efter flot første kvartal

Koncernen har netop afsluttet Q1 af regnskabsåret 2010/2011 med et resultat der slog forventningerne.
Koncernen har netop afsluttet Q1 af regnskabsåret 2010/2011 med et resultat der slog forventningerne.

IC Companys har netop forladt første regnskabskvartal af 2010/2011 og det med et bundlinjeresultat, der landede på netto 163,8 mio. kr., hvilket er 4 mio. kr. mere end samme periode året inden.

IC Companys opjusterer således forventningen for det samlede regnskabsår til en omsætning på 3,9-4 mia. kr. mod en tidligere 3,8-3,9 mia. kr. I regnskabsmeddelelsen fra selskabet forlyder det, at koncernen forventer en stigning på 14 pct. i ordreindtaget for forår/sommer 2011.

10 af gruppens 11 brands, samtlige på nær Soaked in Luxury, har haft vækst i første kvartal, og mærket Saint Tropez har næsten fordoblet indtjeningen. IC Companys’ brands tæller (rækkefølge fra størst omsætning til mindst): Peak Performance, Tiger of Sweden, Jackpot, InWear, Saint Tropez, Matinique, Part Two, By Malene Birger, Cottonfield, Designers Remix Collection og Soaked in Luxury.