Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Artikel: Modeugens aktører: Glen Marc Nesgaard

Ingen modeuge uden modeller. Glen Marc Nesgaard er international manager på modelbureauet 1st Option og én af "Modeugens aktører"
Ingen modeuge uden modeller. Glen Marc Nesgaard er international manager på modelbureauet 1st Option og én af "Modeugens aktører"

Med under en måned til Copenhagen Fashion Week SS11 er forberedelserne til denne sæsons modeuge nu på deres højeste rundt omkring i branchen. FashionForum.dk ønsker at give et så fyldestgørende billede af, hvordan Copenhagen Fashion Week apparatet fungerer som muligt, og vil derfor i den kommende tid bringe en serie af interviews med nogle af modeugens vigtigste aktører.

Ingen modeuge uden modeller. Glen Marc Nesgaard er international manager på modelbureauet 1st Option, og bruger sin modeuge på at følge bureauets modeller tæt. 

Hvordan forbereder du dig til Copenhagen Fashion Week?
Forberedelserne til Copenhagen Fashion Week SS 11 startede for os kort efter at Copenhagen Fashion Week FW10 var overstået tilbage i februar. Efter Copenhagen Fashion Week FW10 evaluerede vi på, hvor at vi formåede at levere varen, og hvor vi måske følte, at vi kunne blive endnu bedre. Ud fra dette arbejdede vi målrettet på at bygge vores show package op omkring new face, professionelle og internationale direct modeller.

Et af de områder hvor vi specielt bruger meget tid er med new face modellerne. Vi arbejder med dem, så de er bedst muligt rustet til den hype, der er omkring en modeuge. Mange af de nye piger har aldrig før gået i stiletter, så derfor opsætter vi private catwalk træninger. Her træner vi i dem i at gå og posere rigtigt. I forlængelse af træningerne benytter vi ofte designskolernes afgangsshows i juni og juli som redskab og generalprøve for modellerne. Her får vi som regel et overblik over, hvordan modellen agerer i en større produktion med publikum på. Resultatet af dette bliver tit, at vi ser hvem af modellerne der er klar og hvem der kræver yderligere arbejde for at komme i betragtning. Men vi bliver ved med at have catwalk træningerne hen over sommeren. I denne periode kommer optionerne og bookningerne normalt, hvilket selvfølgelig betyder lidt ekstra travlhed hos os på bureauet.

Hvordan deltager du i Copenhagen Fashion Week SS11? 
1st Option bidrager med en masse modeller til mode- og trendshowsene. Ud over det giver vi blandt andet sponsorater til upcoming modeller med det klare formål at være behjælpelig med, at de hurtigt får et ben indenfor i branchen. Det mener jeg, er en del af vores ansvar – at hjælpe kommende aktører ind i branchen på bedst mulig vis. Det er noget af det, der set med min optik er med til at styrke Copenhagen Fashion Week yderligere. 

[[addon]]

Hvordan ser dine dage ud under selve modeugen?
En typisk dag for mig under modeugen forløber som tilskuer til shows fra formiddag til aften. Det er mit primære job i denne uge. Når vores modeller er ude at gå deres første store show, oplever jeg, at de føler sig lidt mere trygge, samt får en ekstra portion selvtillid, når de ved, at vi sidder derude og ser på. En stor del af modeugen er events og vi hoster et arrangement igen under denne modeuge, hvor jeg selvfølgelig vil deltage. Denne sæson afholder vi et arrangement sammen med mærket POP CPH og Copenhagen Rat Pack på Copenhagen Jazzhouse fredag den 13. august – hvor alle selvfølgelig er velkommen! 

Hvad forventer du at få ud af Copenhagen Fashion Week?
Jeg forventer at se vores modeller bruge den ballast, vi har oparbejdet hos dem i forberedelsestiden, så de virkelig leverer varen, når det gælder. Dette skal selvfølgelig gerne munde ud i en masse positiv feedback fra vores kunder. Vi arbejder i høj grad på internationale markeder. Jeg regner derfor med at blive at bekræftet i, at nogen af new face modellerne viser, at de er parate til at tage skridtet videre og gå shows i store modemetropoler som London, Paris, Milano og New York. 
Copenhagen Fashion Week er i forhold til disse markeder tit et springbræt til, at modellen kommer ud og arbejder med både shows og kampagner internationalt. Derfor har Copenhagen Fashion Week vores højeste prioritet. Vi ser nemlig det hjemlige marked som et afgørende fundamentet for at modellerne kan begå sig succesfuldt i udlandet. 

Hvad ser du mest frem til ved Copenhagen Fashion Week?
Jeg ser mest frem til, at København i en lille uge bliver helt euforisk af mode. Med late night shopping, fester for hele folket samt projektet "The World’s Greatest Catwalk", som er et initiativ, der er med til at lukke folket ind i en ellers forholdsvis lukket branche domineret af indkøbere, journalister og stylister. Det er glædeligt at se, at modebranchen samler kræfterne og giver københavnere så stor en oplevelse. Forhåbentlig bliver det en flot solskinsdag med et stort fremmøde af glade københavnere. En produktion af denne størrelse tror jeg, er med til at give genlyd i udlandet. Det er et af mange skridt for at markere Copenhagen Fashion Week yderligere på verdenskortet som Skandinaviens modemetropol. 

Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se showsene fra både de upcoming talenter samt de gamle kendinge. Særligt kærkomment er det, at Peter Jensen har valgt at holde show i København. Det er uden tvivl en gevinst for Copenhagen Fashion Week.

Læs også:

Modeugens aktører: Femmes Regionales

Modeugens aktører: Andrea Friis Laursen

Modeugens aktører: Camilla Frank

Modeugens aktører: Nina Sejr Wiboltt

Modeugens aktører: Fernanda Palmeiro