Artikel: Soulland i Paris
Med syv kollektioner og en hel del opmærksomhed i ryggen var Soulland denne juni en del af det officielle program under Paris Fashion Week Men’s Fashion.Med syv kollektioner og en hel del opmærksomhed i ryggen var Soulland denne juni en del af det officielle program under Paris Fashion Week Men’s Fashion. FashionForum.dk mødte indehaver og chefdesigner Silas Adler (f. 1985) få dage efter præsentationen til en snak om at komme gennem nåleøjet og have tålmod, stædighed og parisiske forbindelser i orden.
”Vi har gennem det sidste års tid gjort os utrolig mange tanker om, hvorvidt vores kollektion nu var stærk nok, og om vi havde forbindelser nok i Paris, men vi kom frem til, at det skulle være nu” fortæller Silas Adler, da FashionForum.dk møder ham i dagene mellem den parisiske herremodeuge og Roskilde Festival.
Soulland blev etableret i 2002 og har indtil nu udelukkende holdt show i København, selvom interessen for brandet er internationalt voksende, og de sælger i både Skandinavien, Europa, Japan og USA. I september 2009 flyttede Silas til Paris for en periode, og der voksede idéen om at entrere modeugen hurtigt. ”Da vi havde besluttet os for at gøre det, valgte vi at spare på kræfterne og ikke holde show under Copenhagen Fashion Week AW10 og i stedet gemme alle vores ressourcer til Paris,” fortæller han.
[[addon]]
Og ressourcer blev der brug for. For at blive optaget i det officielle program i Paris er ikke sådan lige. Man skal dokumentere shows, biografi, kundekreds og lookbooks, og de tjekker at brandet er en relevant del af markedet, inden man bliver godkendt. ”Da vi endelig var kommet igennem nåleøjet, fik vi at vide, at vi selv kunne vælge tidspunktet, men det var så sent, at der ikke var noget at vælge i mellem. Det eneste tidspunkt, der kunne fungere var samtidig med John Gallianos show, og det satsede vi på kunne fungere. Alt det fik vi at vide tre uger inden det gik løs, og først herefter skulle vores tid konfirmeres, og vi skulle finde vores location.”
At finde det rette sted skulle vise sig sværere end forventet, og det ene galleri efter det andet faldt fra inden det endeligt lykkedes. Men derudover havde det danske brand en fornemmelse af, at det hele bare kørte, efter de først var blevet accepteret på det parisiske kontor. ”Det er så velsmurt en maskine, og de er super hurtige til at opdatere med information og billeder. Noget andet godt er, at man får den fulde akkrediteringsliste med ca. 600 navne på besøgende og deres respektive hoteladresser. Det hele er meget seriøst, for det er ikke en option for dem at tage nogle ind, som de ikke står 100% inde for.”
Paris Mon Amour
De forhindringer der havde vist sig inden ankomsten til Paris, skulle dog vise sig små i forhold til dem der, både logistisk og emotionelt, skulle vise sig. ”Da vi kom derned blev vi usikre på, om vi nu også var klar til det, hvad jargonen var, hvem vi skulle ringe til og så videre. Bare sådan noget med at finde modeller er super svært. Vi fandt ud af, der er et minimumshonorar på 500 € per model, og for de store modelbureauer er det ikke sådan, at man har en lav prioritet, man er slet ikke en prioritet.”
[[addon]]
Men i stedet for at give op, blev Silas stædig – rigtig stædig – og kimede Ford og Major ned til de gav sig og indvilgede i at sende modeller til hans fremvisning. Alligevel var det ikke før kl. 17.00 på den store dag, at de sidste unge mænd blev konfirmeret. "Det var først bag efter, at jeg fandt ud af at mellemstore virksomheder som Bernhard Willhelm og Henrik Vibskov altid bruger mindre street casting bureauer, og sådan er der så mange ting, man finder ud af bagefter.”
Næste spørgsmål der rejste sig var, hvordan man angriber pressen? Den danske mentalitet er, at man sender en invitation og høfligt venter på, at folk svarer. I Paris kimer man journalisterne ned – ringer og skriver i en lang køre – og prøver at få dem til at love, at de kommer. ”Der er en meget høj arbejdsmoral omkring det, og vi var kun fire mennesker af sted til at løfte opgaverne og i praksis kun to, Lisa på PR og mig” fortæller Silas.
Præsentationen
I Paris er det sådan, at hvis man vil holde show, skal det være bygget op om en catwalk, der er ingen alternativer, og derfor besluttede Soulland hurtigt at lave en helt enkel præsentation.
”Vi ville kommunikere vores størrelse ud og ikke agere større end vi er, så præsentationsformen passede os rigtig godt. Vi havde modellerne stående på en række, men de blev skiftet ud undervejs i nye outfits. Vi klarede stort set det hele selv, for folk dernede var meget tøvende med at hjælpe, når det er første gang man skal vise. På mange måder mindede det om vores første show derhjemme.” Med 60-80 mennesker igennem i løbet af aftenen er Silas godt tilfreds. ”Der kom nogle rigtigt gode folk med tyngde og selvom nogle kun var der i fem minutter, er det rigtig fint, for det viser deres support og interesse. Vi var for nyligt inviteret til New York af Modezonen, hvor vi mødtes med en masse agenter, og nogle af dem, kom også i Paris.”
Udover præsentationen var Soulland også repræsenteret på Capsule, der er en kombination af et showroom og en minimesse og også her var det hårdt arbejde. ”Det er tydeligt at se, at dem, der har succes, er dem, der har gjort deres forarbejde ordentligt. Hvis du ikke har booket aftaler, kommer der ikke nogle og besøger dig. En ting er at plante et frø, man skal også huske at vande og gøde.”
[[addon]]
Bagefter var Silas og hans team hurtige til at få deres pressemateriale ud med det samme, så bloggerne og de online medierne fik deres stof. Og derefter har informationerne og kendskabet til Soulland spredt sig lige så stille. ”Vi vil vise, at vi bliver ved med at være i kalenderen i Paris, at man skal holde øje med os og, at vi er det værd,” siger Silas, der regner med at rykke mere permanent til Paris i begyndelsen af det nye år, selvom han beholder sit hovedkontor i København. ”Der er så mange muligheder dernede, og jeg kan mærke, at det giver god respons på Soulland, at vi laver initiativer, der ikke sker i Skandinavien. Man skal klargøre sine mål og beslutte om man vil være en del af en global udvikling”, runder han af, ”man er stadig bare en myg i en jungle og det er sundt at komme ud og blive mindet om det, så man ikke bliver for magelig.”
Billeder: Soulland og Soundvenue (teaserbillede)