MYTE 1: Billigt tøj og bæredygtighed er uforeneligt

CSR og bæredygtighed er i den grad kommet på dagsordenen – ikke mindst i modeverdenen. Men hvor diskussionen tidligere primært handlede om menneskerettigheder og arbejdsforhold er fokus nu rettet på sammenhængen mellem sociale og miljømæssige spørgsmål.

Første myte ser på sammenhængen mellem prisbillig high street beklædning og bæredygtighed.
[[addon]]Myte: 
En T-shirt der koster 39,95 kr. kan ikke være fremstillet under socialt ansvarlige og bæredygtige forhold. Eller kan den?

Fakta:
Der er ikke er en kausal sammenhæng mellem prisen på tøj og bæredygtighed, og globalt set er det store high street kæder som H&M, Marks & Spencer og Gap, der er best practice indenfor social ansvarlighed og bæredygtighed.

Prisen på beklædning afhænger af, hvor meget man får produceret, og jo mere man producerer, jo billigere bliver det. Modsat hvad mange tror, medfører dette ikke nødvendigvis at bæredygtige eller socialt ansvarlige principper må tilsidesættes. De store virksomheder er ofte også dem, der tilbyder tøj til overkommelige priser – og når man er en stor virksomhed, har man muligheden for at stille krav til leverandører. Langt større mulighed end en lille virksomhed. Og derfor kan virksomheder som H&M og Gap konkurrere på pris uden at gå på kompromis med deres bæredygtige indsats og strategi.

Det er dermed også en myte, at dyrt tøj er fremstillet under bedre forhold end prisbilligt tøj. Prisen på et stykke tøj afhænger af mange faktorer, men disse er ganske sjældent af social og bæredygtig karakter. Argumentet der ofte fremføres er, at brands der ligger i et højt prissegment, får tøjet produceret i lande som fx. Italien, og at der er bedre forhold for medarbejderne på en fabrik i Italien end i Kina. Men desværre forholder det sig sådan, at flere af de folk der arbejder på fabrikkerne i Italien er migrantarbejdere uden rettigheder, der ikke får en bedre løn i Italien end i Kina og ikke har bedre arbejdsforhold.

Men hvordan kan det være, at de prisbillige multinationale virksomheder er best practice i forhold til bæredygtighed?

Hvis vi ser på beklædningsindustriens værdikæde, så kan den på simpel vis opdeles i 6 led: Råmaterialer, forarbejdning af materialer, fremstilling af beklædning, transport af de fremstillede varer, salg i butikkerne, tøjet i brug hos forbrugeren. Traditionelt set har beklædningsindustrien gjort en indsats på områderne fremstilling, transport og salg, da det er disse led i kæden, hvor virksomheden potentielt har haft en direkte indflydelse og har kunne stille krav. Men i stigende grad begynder high street brands som H&M, Marks & Spencer, Levis og Gap også at fokusere på og yde en indsats i værdikædens andre led i og især med hensyn til råmaterialer og forarbejdning. Og da man som beklædningsvirksomhed oftest har meget lidt kontakt og indflydelse på disse led i værdikæden – der er langt fra designer til bomuldsbonde – så får det markant betydning, at man er en stor spiller i feltet og de store spillere er som regel dem, der producerer tøj til en overkommelig pris.

[[addon]]Eksempler på tiltag
Der er store miljømæssige og sociale udfordringer i relation til dyrkning og fremstilling af råmaterialer – især ift. bomuldsproduktion.Her har de store virksomheder mulighed for at gøre en aktiv indsats, og ændre på de vilkår der er. Et af eksemplerne på dette er ’Better Cotton Initiative’ hvor en række high street virksomheder er gået sammen om et bomuldsprojekt, der søger at tilgodese de mindre bomuldsbønder og udvikle en bomuldssort, der bruger færre pesticider og mindre vand og indbringer en bedre pris for bomuldsbønderne end konventionelt dyrket bomuld.

Derudover er det også primært de multinationale high street virksomheder, der har ressourcerne til at investere i udvikling af alternative, bæredygtige materialer. Og det er også primært dem, der kan omsætte udfordringer til innovation. Et eksempel på dette er NIKE, der var udsat for massiv kritik af brugen af en CO2-udledende gas i deres Air Soles. Udfordringen for NIKE var, at gassen ikke kunne erstattes uden at de skulle gå på kompromis med produktets præstation. Men i stedet for at give op og lade kritikken dø ud, valgte NIKE R&D team at tage udfordringen op – og endte med at udvikle en ny innovativ løsning, hvor gassen blev afløst af nitrogen og dermed eliminerede CO2-udledningen.

Der findes mange flere eksempler på high street virksomheder, der producerer tøj til en overkommelig pris og som samtidig har en aktiv, innovativ og progressiv CSR strategi. Der er selvfølgelig stadig masser af udfordringer – hvad enten man er billig eller dyr, stor eller lille. Men selv mikrovirksomhedens indsats for en bæredygtig produktion vil gøre en forskel i det store billede.

Billeder: H&M og Nike

Husk du kan kommentere på alle artikler på FashionForum.dk. Du skal blot være oprettet og logget ind som bruger.