Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Bestseller vil købe Stylepit

Ifølge en fondsbørsmeddelelse vil Bestsellers ejer Anders Holch Povlsen via sit selskab købe den netbaserede modebutik Stylepit.
Ifølge en fondsbørsmeddelelse vil Bestsellers ejer Anders Holch Povlsen via sit selskab købe den netbaserede modebutik Stylepit.

Onsdag formiddag har Bestsellers ejer Anders Holch Pollsen fremsendt et købstilbud til den øvrige aktionærkreds i online tøjforretningen Stylepit.

Han tilbyder at betale 0,20 kr. pr. aktie, hvilket svarer til en præmie på 100 pct. i forhold til den kurs, som der aktuelt kan tegnes aktier til i en fortegningsemission.

LÆS OGSÅ: ” Bestseller-ejer vil ikke poste mere kapital i Stylepit”

“Det frivillige, betingede købstilbud vil være betinget af opnåelse af godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder, og forventes at blive betinget af opnåelse af accepter for aktier og stemmer i Stylepit, der, inklusive Aktieselskabet af 14.10.2012’s ejerandel, udgør mindst 50,01 % af aktierne og stemmerettighederne i Stylepit (eksklusiv Stylepits eventuelle beholdning af egne aktier) samt øvrige sædvanlige betingelser i frivillige tilbud,” står der i fondsbørsmeddelelsen.

Bestseller-ejer har allerede mistet mange millioner

Anders Holch Povlsen ejer allerede 24,9 procent af Stylepit, og han ville tilbage i juni ikke poste flere penge i Stylepit, som han allerede havde mistet 60 millioner kroner på.

“Man skal ikke fejlagtigt tro, at vi ikke har forsøgt at komme med løsningsforslag. Det har vi, for vi føler et stort ansvar for at være medejer af et selskab,” sagde Anders Holch Povlsen til business.dk.

LÆS OGSÅ: ”Stylepit forventer igen stort millionunderskud”

Den skrantende netgigant Stylepit har tidligere fået halvveret sin aktieværdi, og så sent som i sidste uge meddelte selskabet, at det forventer at komme ud af regnskabsåret 2014/15 med et underskud på 52 millioner kroner.

Artiklen er opdateret den 19. august klokken 12.07.

Kilde: business.dk