Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Tilmeld din blog til Modeblogprisen 2015

Du har til i aften klokken 24, hvis du vil tilmelde din blog konkurrencen om at blive kåret til Danmarks bedste til modeblogprisen 2015.
Du har til i aften klokken 24, hvis du vil tilmelde din blog konkurrencen om at blive kåret til Danmarks bedste til modeblogprisen 2015.

Modeblogprisen, som fejrer de danske modebloggere, kårede første gang de bedste danske blogs i 2011.

Det er den danske modeportal Miinto.dk, der igen i år står bag prisen. Den uddeles i seks kategorier i regi af Copenhagen Fashion Festival. Bloggerne bliver hædret ved et eksklusivt prisuddelingsarrangement d. 30. januar 2015 kl. 21 på Børsen i København.

”Med Modeblogprisen understreger vi igen, at bloggerne er vigtige kulturelle og kommercielle enheder, som betyder rigtig meget for mange mennesker og virksomheder. Bloggerne leverer altid de nyeste og mest troværdige fortolkninger af hvordan den mode, som er fremme lige nu, kan og bør bruges,” siger Miintos administrerende direktør, Konrad Kierklo.

Til Modeblogprisen 2015 er der seks priskategorier:

  • Årets nye modeblog
  • Årets personlige modeblog
  • Årets visuelle koncept
  • Årets kvindelige modeblog
  • Årets mandlige modeblog
  • Læserprisen

Læserprisen er en brugerafstemningspris, som igangsættes d. 20. december 2014 og afsluttes d. 20. januar 2015. Afstemningen foregår på www.modeblogprisen2015.dk. Alle kan stemme på deres yndlingsblogger fra puljen af tilmeldte bloggere.

Vinderen af de øvrige fem øvrige kategorier findes på baggrund af en fagjurys ekspertvurderinger. Juryen skal finde de bedste og mest innovative profiler blandt årets tilmeldte modebloggere. Til at besætte årets jury har miinto.dk samlet en række modeprofiler med faglig tyngde og stor erfaring fra branchen.

I juryen sidder:

  • Mads Emil Møller, Ejer af og blogger på Créol Brothers
  • Camilla Frank, Chefredaktør på Fashion Post
  • Anne-Christine Persson Vicepræsident og udviklingsdirektør Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week
  • Rikke Agnete Dam, Moderedaktør på Dagbladet Børsen
  • Kenny Aleksandr, Stylist samt stifter og chefredaktør på Manskabet