Copenhagen Fashion Week SS24 på 25 minutter: Hør indkøberen, moderedaktøren og model-scouten
For at runde Copenhagen Fashion Week SS24 af inviterede Fashion Forum tre kendte branchefolk til morgenkaffe og en snak om modeugens op- og nedture.“Jeg elsker mode, men det er ikke derfor, jeg er i denne branche. Jeg er i modebranchen for at skabe en forandring for minoriteter og give stemmen tilbage til dem, der ikke er blevet hørt.”
Sådan lød det fra Clara Svane, grundlægger af Swan Scouting Agency, da Fashion Forum i fredags inviterede til morgenkaffe og talk for at runde Copenhagen Fashion Week SS24 af.
Talken, der foregik i vores pop-up-space, e-Types x Fashion Forum, var modereret af Fashion Forums chefredaktør Carla Christine Bruus Aagaard-Strube, og havde – udover Clara Svane – Buying Director for Browns Fashion, Ida Petersson, og Fashion Director på Café Magazine, Daniel Lindström med som gæster.
Hele snakken – som foregår på engelsk – kan nu høres som podcast i Fashion Forum på lyd. Her får du svar på hvem, der viste det tøj, som mænd, ifølge Daniel Lindström, rent faktisk vil gå i, hvilke nye talenter Ida Petersson holder særligt øje med, og hvilke brands, Clara Svane synes, havde et særligt godt og alsidigt modelcast – og hvem, der skuffede på den front. Og så kom hun med en helt klar opfordring til de mere tunge brands i branden.
Lyt med nu på Spotify eller Apple Podcast.