

Om Dea Kudibal
Dea Kudibal A/S er et internationalt premium brand, grundlagt i 2003. Vores silkekvalitet er vores signatur. Vi er et passioneret team på 27 personer, der holder til i smukke lokaler på Østerbro. Vi er repræsenteret i 17 markeder internationalt. Vi er i kraftig vækst og udvider vores team.
Job Information
BtC Customer Service Manager
Trives du med kontakt til mennesker og at sikre at kunder får den bedst mulige købsoplevelse? Og ønsker du samtidig at være med på rejsen i et af de hurtigst voksende premium fashion brands i Danmark?
Vi søger en erfaren BtC Customer Service Manager. Du får ansvaret for et stærkt team, der arbejder tæt sammen om at sikre den bedste levering og support til vores kunder. Reference til BtC and Market Place Specialist.
Primære opgaver:
Du varetager indgående opkald, mails og chat på tværs af vores fem BtC shops. Du vil arbejde i et effektivt og moderne Kundeservice system, der sikrer et godt overblik over henvendelser.
Du har kontakt med vores lager og logistik afdeling for at sikre kundernes ordrer bliver leveret til tiden og uden forsinkelser. Du vil bl.a. hjælpe med spørgsmål inden et køb, ordrestatus, leveringsstatus, returer mm. Derudover tager du del i interne processer såsom check af ordrer, faktureringer og krediteringer mm. Du vil løbende afholde møder med BtC and Market Place Specialist for at sikre at processer optimeres og kunderne hele tiden sikres den bedst mulige kundeoplevelse.
Personlige og faglige kvalifikationer:
Du har erfaring fra en lignende stilling. Du er servicemindet af natur og gør hvad du kan for at sikre at kunden altid får en optimal købsoplevelse. Du er struktureret, har teknisk flair, har et godt humør og er god til at holde flere bolde i luften. Du er god til systemer og fortrolig med Microsoft Office pakken. Erfaring med kundeservice systemer som Gorgias er og ERP systemer som Navision er en fordel, men ikke et krav.
Du er god i skrift og tale på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
Et varieret og spændende job i et stærkt og passioneret team med gode kollegaer og attraktiv lønpakke.
Opstart efter nærmere aftale. Har du spørgsmål, skriv gerne til BtC and Marketplace Specialist Michaela Ritsing på michaela@deakudibal.dk. Send gerne ansøgning og CV med foto til michaela@deakudibal.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.