Podcasts

Carcel lukker: “Vi føler, at 'we did it', men der var så meget mere, vi gerne ville have opnået”

Efter blot fire år slutter historien om Carcel. For nu. Vi har talt med stifter Veronica D'Souza om at stoppe sit brand og medfølgende mission, men samtidig håbe, at det lever videre –  i eftermæle og måske endda i nye hænder.
Efter blot fire år slutter historien om Carcel. For nu. Vi har talt med stifter Veronica D'Souza om at stoppe sit brand og medfølgende mission, men samtidig håbe, at det lever videre –  i eftermæle og måske endda i nye hænder.

“Jeg har været igennem alle tænkelig følelser efterhånden. Men jeg er afklaret og ved, at det er det, der skal ske.”

Sådan lægger Carcel-CEO Veronica D’Souza ud, da vi mandag eftermiddag får overrakt nyheden, at hendes kun fireårige mærke lukker. Et mærke, hun fik idéen til i 2014, stiftede i 2016 og lancerede i august 2017 med ambitionen om at skabe en innovativ og bæredygtig modevirksomhed, der kunne være med til at forbedre livet for indsatte i kvindefængsler i nogle af verdens fattigste lande. Produktionen startede i Peru, hvor en lang række kvinder siden er blevet uddannet i strik, har fået et arbejde og en ordentlig løn igennem Carcel. Siden blev konceptet udvidet til Thailand med silke. Og spurgte man Veronica D’Souza for et år siden, var det stadig kun begyndelsen.

Men 2020 blev et helt andet år end planlagt – også for Carcel. Selvom hverken ambitioner eller visioner blev ramt af corona, blev forretningen det til gengæld. I en grad, der nu har betydet virksomhedens endeligt.

“Vi har prøvet alt muligt, men har måtte indse, at det har været for svært at holde omsætning og likviditet stabil nok til at kunne udstå de udfordringer, vi har oplevet det seneste år som en lille, men dog global virksomhed. Udfordringer både i forhold til at holde produktionen kørende i Thailand og Peru, men også i forhold til detailleddet herhjemme. Samt det, at det generelt bare er svært at rejse kapital midt i en pandemi,” fortsætter Veronica D’Souza og fortæller, at det er en kombination af de faktorer, som gør, at hun nu har indset, at hun må lukke virksomheden ned:

“Vi har brugt de sidste par måneder på at finde en løsning. Men vi har simpelthen ikke likviditeten til at fortsætte.”

Det var Veronica D’Souza, der fik idéen til Carcel, da hun i 2014 boede i Kenya og besøgte et lokalt kvindefængsel.

Et stort eftermæle

Det er ellers ikke så lidt, brandet har opnået på sin blot fireårige levetid. Både når det kommer til anerkendelse og popularitet herhjemme og i udlandet, blandt andet som vinder af Magasin du Nord Fashion Prize i 2019. Men i særdeleshed også i forhold til at ryste posen i det modesystem, som brandet er født i, men alle dage har haft som mål at ændre til det bedre.

Og når man taler med Veronica D’Souza, er det da også det, der fylder mest i bevidstheden nu; stolthed over det, teamet og brandet har opnået. Side om side med ærgrelse og tristhed over at måtte stoppe rejsen alt for tidligt, selvfølgelig.

“Både jeg og alle i teamet er ekstremt stolte og meget taknemmelige. For jeg synes, vi kom virkelig langt på de bare fire år, og derfor står vi nu tilbage med en følelse af, at we did it, selvom der er så meget mere, vi gerne ville have opnået,” fortæller hun og uddyber:

“Vi har forsøgt at skabe noget, der er radikalt anderledes. Et brand, der er attraktivt, men samtidig transparent, og som tager det alvorligt at gentænke hele modesystemet. En modevirksomhed, som er konstruktiv, positiv og inkluderende. Men jeg tror egentlig også, vi har ramt noget i tidsånden. En generation af brands, der vil noget andet end masseproduktion, sæsonhjul og så videre. Jeg håber, at vi har skabt et eftermæle, der kan leve videre og inspirere andre til at tro på, at det faktisk er muligt at gøre en forskel. For selvom vi har valgt en unik vej med rigtig mange benspænd i den måde, vi driver forretning på, så har vi alligevel mødt så mange mennesker på vores vej, der bare har sagt ja. Det gælder alt fra fængsler og lovgivning til de modige kvindelige indsatte og folk i branchen, der har bidraget til Carcel de sidste fire år. Så vi står ikke alene og har fået så meget hjælp med på vejen,” siger hun og tilføjer:

“Vi er især taknemmelige for at have fået lov til at arbejde med alle de her kvinder i fængslerne, som er blevet en form for familie for os. Det er egentlig det hårdeste ved at måtte lukke ned nu: de mennesker, som mister et arbejde og en indkomst, og som ikke har så mange andre muligheder. Men jeg tror og håber på, de sidste fire år har givet dem noget i rygsækken, som hjælper dem til at stå stærkere og skabe et bedre liv for dem selv og deres familie fremadrettet.”

“Mit ønske er, at nogen, som kan og vil føre den her mission videre, vil tage kontakt til mig. Det ville være fantastisk,” afslutter hun.

Ny Carcel-strategi satser på direct-to-consumer – og gør op med sæsonhjulet