Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Global Fashion Summit 2023: 5 talks, vi ser særligt frem til

I morgen løber dette års topmøde af stablen – vi har samlet fem talks, der dykker ned i vigtige emner som greenwashing, post-vækst, politisk handling og tekstilaffald.
I morgen løber dette års topmøde af stablen – vi har samlet fem talks, der dykker ned i vigtige emner som greenwashing, post-vækst, politisk handling og tekstilaffald.

“Ambitionerne for forandring er stærkere end nogensinde før, og derfor er det tid til, at modeindustrien viser sin indflydelse gennem dokumenteret implementering: at motivere industrien til at blive netto-positiv nu.”

Sådan skriver Global Fashion Agenda på deres hjemmeside i anledning af Global Fashion Summit 2023, som finder sted i denne uge, fra den 27.-28. juni i DR Koncerthuset i København.

Dette års topmøde er centreret omkring temaet ‘Ambition to action’ og byder endnu en gang på en lang liste af prominente brancheprofiler på scenen; Antoine Arnault, Image & Environment hos LVMH Group, Aude Vergne, Chief Sustainability Officer hos Chloé, Jonathan Anderson, Creative Director og stifter samt Creative Director hos henholdsvis JW Anderson og Loewe, Óscar García Maceiras, CEO i Inditex, Alexandre Capelli, Group Environment Deputy Director hos LVMH, Tricia Carey, CCO i Renewcell, Emily Chan, Senior Sustainability & Features Editor hos Vogue UK, Miljøminister Magnus Heunicke, Alexander Lacik, CEO i Pandora, Noel Kinder, Chief Sustainability Officer hos Nike, Ganni-stifter Nicolaj Reffstrup og Copenhagen Fashion Week-CEO Cecilie Thorsmark. For bare at nævne nogle af dette års besøgende.

Vi har kigget årets program igennem og fremhæver her fem talks, som vi især ser frem til.

Dag 1

’Solutions beyond growth’

Vækst er ikke altid så grønt, som du tror. Hvad er det rigtige paradigmeskift og nødvendige forhold for en post-vækst modeindustri, som følger globale målsætninger indenfor substantiel og hurtig og minimering af co2-udledning?

Talere:

  • Dr. Hakan Karaosman, Assistant Professor på Cardiff University
  • + flere vil blive annonceret

Tirsdag den 27. juni kl. 11.45-11.55

‘What comes next for communicating sustainability?’

Fra grønne løfter til greenwashing, reglerne har ændret sig, når det kommer til at kommunikere bæredygtighed. Hvordan omfavner modebranchen dette skifte i ønsket om at undgå misledende information: er green-hushing problemet eller svaret?

Talere:

  • Moderator: Ellen Ormesher, Senior reporter hos The Drum
  • Shakaila Forbes-Bell, forfatter, konsulent, taler og stifter af Fashion is Psychology
  • Baptiste Carrière-Pradal, formand i Policy Hub og stifter af 2BPolicy
  • Andrew Martin, Executive Vice President i Sustainable Apparel Coalition
  • Blake Harrop, President i Wieden+Kennedy

Tirsdag den 27. juni kl. 15.05-15.45

‘Textile waste and the global circular economy’

Ulige materialeudveksling globale regioner imellem forhindrer den cirkulære økonomi i at lykkes. Hvilke politikker og operationelle løsninger skabes for at adressere dette, og hvor effektive er de?

Talere:

  • Moderator: Franck Gbaguidi, Head of Sustainability (Europe) i Eurasia Group
  • Pernille Weiss, medlem af European-Parlamentet
  • Sammy Oteng, Senior Community Engagement Manager i The Or Foundation
  • Cynthia Essoun, Community Outreach Coordinator i The Or Foundation

Tirsdag den 27. juni kl. 16.30-17.15

Dag 2

‘Unpacking european policy’

Onsdag den 28. juni kl. 13.30-14.30

Lad os få frem i lyset, hvordan politik skabes. Imens presset stiger på politikerne for at løse komplekse bæredygtighedsudfordringer, hvordan former modeindustrien fremtiden for obligatoriske reguleringer – og er der noget, der mangler?

Talere:

  • Moderator: Bella Webb, Sustainability Editor på Vogue Business
  • Dr. Lewis Akenji, Managing Director i Hot or Cool Institute
  • Clémence Hermann, Senior Lead Public Affairs Sustainability hos Zalando
  • Maria Rincon Lievana, Team Leader i Europa-Kommissionen
  • + flere vil blive annonceret

’The European Fashion Alliance’

Onsdag den 28. juni kl. 14.50-15.25

Hvilken global betydning har et blomstrende europæisk modeøkosystem – og hvordan advokerer dets ledere sammen for en fremskyndet overgang? Med udgangspunkt i flere årtiers erfaring er det tid til at forene ambitionerne for handling.

Talere:

  • Moderator: Emily Chan, Senior Sustainability & Features Editor på British Vogue Executiv, og Federica Marchionni, CEO i Global Fashion Agenda
  • Pascal Morand, President i Fédération de la Haute Couture et de la Mode
  • Carlo Capasa, formand i Camera Nazionale della Moda Italiana
  • Cecilie Thorsmark, CEO i Copenhagen Fashion Week
  • Scott Lipinski, CEO i Fashion Council Germany
  • Zuzana Bobiková, CEO i Slovak Fashion Council

Se det fulde program for Global Fashion Summit 2023 her.