Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Rabens Saloner binder sløjfe på tie dye-univers med ny kategori

Interiør er ikke en ny disciplin for designer Birgitte Raben – men bliver fremover en etableret gren i brandet under navnet ‘Rabens Apartment’.
Interiør er ikke en ny disciplin for designer Birgitte Raben – men bliver fremover en etableret gren i brandet under navnet ‘Rabens Apartment’.

Rabens Saloner har med Birgitte Raben i front længe været kendt for især sine tie dye-tøjkollektioner og sit unikke øje for at importere indonesiske møbler, keramik og kunstobjekter til indretningen af blandt andet brandets butikker.

Og sidstnævnte bliver genstand for en helt ny satsning for virksomheden – og kategori. Rabens Saloner lancerer nu ’Rabens Apartment’; en ny interiørgren i virksomheden.

Satsningen starter blødt, så at sige, med sengelinned og håndklæder som de første produkter i den nye kategori. Førstnævnte vil dels videreføre den førnævnte tie dye-teknik med et print håndtegnet på brandets eget atelier på Bali ved siden af et eksklusivt udvalg af håndlavede pude- og dynebetræk, der med hver sit unikke udtryk viser tie dye-teknikken.

Rabens Apartment vil desuden fortsætte Birgitte Rabens interiør-import med et udvalg af håndplukkede objekter fra hele verden, fra vintage møbler til keramik, madrasser, potter og skamler.

Nye tal fra Rabens Saloner peger på investeringstungt 2022