Farvel til Erik Brandt: “Han lavede sine egne grænser, og han gjorde, hvad der passede ham"
Når man taler med folk, der var tæt på Erik Brandt, mødes man af gode historier om et menneske, som levede livet til fulde. Vi har talt med en række modefolk om deres bedste minder med det danske modeikon.I dag bliver Erik Brandt begravet. Modemand, levemand, kunstkender, storcharmør, provokatør, playboy, visionær og ikon er bare nogle af de betegnelser, der er blevet brugt om ham de sidste par dage, siden nyheden om hans bortgang bredte sig over medierne i lørdags. For der er ingen tvivl om, at Erik Brandt havde en “larger than life”-aura omkring sig, og det bliver kun understreget i de mange historier og anekdoter, der ligeledes bliver delt om ham lige nu. Vi har talt med en håndfuld personer, der har været i berøring med Erik Brandt gennem deres professionelle virke, og her deler vi udvalgte anekdoter.
Lotte Freddie, modeskribent og tidligere model:
“Noget, som jeg virkelig satte stor pris på hos Erik, var, at han var meget trofast. Han ringede ved hver eneste fødselsdag – og hvis han ikke havde mulighed for at ringe, inviterede han på Wallmans i Cirkusbygningen. Han var jo vanskelig, men trofast og meget kærlig og kritisk. Man blev beæret over, at han holdt af en, for det var ikke alle, han tog ind. Han havde en ganske usædvanlig charme, en flabet, afslappet charme, som jeg i hvert fald ikke kunne stå for.
Erik var fyldt med røverhistorier, som man jo godt vidste ikke var sande, men skidt med det, det var bare Erik. Han havde nok aldrig overlevet MeToo, men han gjorde også en dyd ud af at være fræk og provokerende. Han lavede sine egne grænser, og han gjorde, hvad der passede ham. Og for det meste slap han afsted med det, men nogle blev han stormende uvenner med. Han kunne være umådeligt uforskammet, men man skulle bare sige fra.
Men især holdt jeg af ham, fordi han var så trofast. Han skrev for eksempel altid tilbage og sagde tak efter et interview. Han var klassisk opdraget og havde gode manerer. Han vidste godt, hvordan man skulle opføre sig. At han så ikke altid gjorde det, er jo en anden sag.
Han var altid god til at spørge, hvordan mine børn havde det. Vi havde små børn samtidig, så vi var til fødselsdagsfester hos hinanden. I det hele taget holdt de de mest fantastiske fester med alle: filmstjerner, kongelige, vagabonder, mystiske personager – alle typer kom til deres fester. Margit og Erik var kæmpestore og levede et meget udansk liv. De var noget helt særligt. De havde det sjovt, og de sørgede for, at vi andre også havde det sjovt.”
Vagn-Ebbe Kier, modefotograf og fast husfotograf for Margit og Erik Brandt, om hvordan han begyndte samarbejdet med Erik Brandt:
“For at lave flere billeder med en sød og smuk pige, som ellers var gogo-danser på diskotek ’Whisky a GoGo’, henvendte jeg mig til en tøjforretning, som lå i nærheden. Som tak for lån af tøjet afleverede jeg nogle billeder i forretningen og blev dagen efter ringet op af indehaveren Erik Brandt, som syntes, at mine billeder var rigtig gode. Han udtrykte, at mine billeder lige var den stil, de var interesserede i, og at det i øvrigt var hans kone Margit, der var designer og hende, der bestemte.
70’erne var pornoens frigivelse. Og Erik og Margits bogtrykker, som også trykte pornoblade, havde efterladt en stak eksemplarer på kontoret. En dag, hvor jeg skulle til møde med Erik, var han væk fra sit skrivebord. På gulvet lå hans meget personlige og aflåselige attachetaske åben. For sjovs skyld tog jeg et par pornotidsskrifter, løftede de øverste papirer og lagde dem ned imellem. Hvad jeg ikke vidste var, at Erik skulle til et vigtigt møde med bestyrelsen i Danske Bank. Da han åbnede den aflåste taske og tog de vigtige papirer frem, faldt pornobladene til alles store overraskelse ud. Hertil sagde Erik straks, at det måtte være en anden, der havde lagt dem der. Det var der vist ingen, der rigtigt troede på. Erik kunne sagtens se det sjove i situationen.”
Malou Wedel Bruun redaktør, forfatter, boganmelder – og tidligere redaktionschef på ELLE – via Instagram:
“Jeg har af gode grunde aldrig været på Studio 54 med Erik Brandt, men på mystisk vis føltes det alligevel altid, som om den ultimative natklubvibe var til stede omkring ham; hvad enten til en middag, i en taxa eller til ELLEs 10-års fødselsdag i september 2018 på det hedengangne Hotel Herman. Jeg har også oplevet den hjemme hos ham i den enorme lejlighed på Esplanaden. Lotte Freddie havde lavet et forrygende interview med Erik Brandt, og jeg var (i kraft af rollen som redaktionschef på ELLE, red.) forbi for at finde gamle billeder og avisudklip fra hans og Margits vilde liv. Indimellem anekdoterne om blandt andre Andy Warhol, Mick Jagger og fotografer med forkærlighed for lidt for unge piger, skulle vi lige runde hans kælderrum, hvor nogle af scrapbøgerne lå. Han hjalp mig frakken på så galant som nogen, og nede i kælderrummet, i jagten på memorabilia, fandt han så også lige et maleri af Gerda Wegener, der ellers var blevet væk. Sådan var det hele vejen igennem – overskud, charme og gode historier.”
Vis dette opslag på Instagram
Uffe Buchard, kreativ direktør, via Instagram:
“Nyheden (om Erik Brandts bortgang, red.) kom ikke som et chok, men øjeblikkeligt fyldtes jeg med sorg over tabet af en mand, der i årtier har inspireret mig til at leve livet begejstret og springe ud i dets mangfoldige facetter og muligheder med åbne arme. Og en mand, der altid nærede min lyst til at sige det, jeg mener. Dernæst blev jeg overvældet af et hav af glade minder med og om Erik. Og det var helt bestemt helst den reaktion han så. For han insisterede på at være noget specielt for de mennesker, han mødte, og valgte at bruge sin tid på. At være kedelig eller uinteressant så han nærmest som en fornærmelse, og en simpel frokost med Erik var da heller aldrig kedelig! Så jeg følte mig privilegeret, da han første gang kaldte mig sin ven, viste ægte interesse for mit arbejde og generøst lånte mig sin villa på Bali – Rockerborgen kaldte han den selv – da vi engang havde lavet et projekt sammen.
Vis dette opslag på Instagram
Erik var udansk, uhæmmet og fræk. En playboy, en charmør og en bestemt herre, der tog for sig af livets buffet – helst østers og champagne. Hans larger-than-life personlighed og livsstil har altid haft en effekt på mig og provokeret mig til selv at tænke lidt mere ud af boksen, lidt mere fandenivoldsk og ærlig. Erik var en eskapistisk luksusboheme, der til tider gav fanden i fornuften, og som ofte puffede til mig og min – trods alt – lidt mere konservative indstilling til livet. Kærlige puf var det altid, men ikke blide… for sådan opererede Erik ikke. Hans næse for forretning, hans ligefremhed og charme bragte ham og Margit vidt, og i 1970-80’erne viste de med modebrandet Margit Brandt hele verden, hvor klædeskabet skulle stå. København blev udskiftet med New York, Studio 54 og celebre venner. Åhh, misundelse!! Men netop de historier fra dengang elskede Erik at underholde med, og jeg lappede anekdoterne i mig som en kattekilling, der får serveret fløde. Erik havde et helt usædvanligt talent for brandopbygning – før man overhovedet brugte ordet brand – og for iscenesættelse af moden gennem visionær PR. Han var aldrig bange for noget! Erik Brandt vil leve videre som et enestående ikon i den danske modebranche. En af de største!”
Erik Brandts begravelse finder sted i dag, torsdag den 16. marts, klokken 13.00 i Holmens Kirke.
