Den irriterende hverdagsoplevelse var inspirationen bag Henrik Vibskovs poetiske SS23-kollektion

Henrik Vibskov, Copenhagen Contemporary, torsdag den 11. august 2022 klokken 17.30.

1. Fugle i hovedet

Hvor ofte kan man genopfinde sig selv? Det har jeg tit spurgt mig selv om, når det kommer til Henrik Vibskovs kreativitet og tilsyneladende uudtømmelige inspirationkilde. Men han bliver ved, forfiner, tilpasser og udfordrer det fasttømrede look med nye input fra det kollektiv af mennesker, der altid omgiver ham i Team Vibs. Denne gang var inspirationen fundet i broer og fugle. Eller snarere, det møde mellem mennesker og fugle (eller natur), broernes invasive konstruktion kan skabe. I kollektionen bliver broernes form og konstruktion brugt i silhuetternes rundinger og former, gittermønstre og distortede bromotiver. Det var specielt velfungerende i en blå indgang, hvor modellen bar en overdimensioneret top, der både i silhuet og printmotiv imiterede en bro. Printet, et art orange bromotiv med tynde striber, gav mindelserne om broens piller under. Det var også flot i en mintgrøn kjole med gittermønster og rundede skuldre.

2. Den underspillede kontrast

Der er ingen tvivl om, at Henrik Vibskov er mest kendt for sine print, enten i fuld kontrast eller smeltende ind i hinanden. Og selvfølgelig den skulpturelle leg med proportioner, lag og længder, foruden den overlegne overgang mellem forskellige farvetemaer. Det var der selvfølgelig også. I denne kollektion var et højdepunkt dog også nogle af de mere underspillede indgange. Som i en række lyse indgange, hvor en gul, trevlet kontrastkant omfavnede silhuetten som et simpelt, men solidt virkemiddel. For eksempel i et suit med forstørret revers og påsyede lommer. Det kunne give mindelser om en understøttende brokonstruktion, og det er derfor kun passende at ære håndens arbejde ved at sætte tøjets bærende sømme i fokus i en Vibskov-kollektion.

3. Scenografien kunne bruges mere

Man kan ikke sige Vibskov uden at sige installationer og koreografi. Til dette show savnede man noget interaktion med omgivelserne. Et fint kor sang i baggrunden hævet over bagvæggen, meget skjulte i starten, før de til sidst indtog scenen. Igen befandt de sig dog i baggrunden. De fine små broskulpturer, der underbyggede kollektionens bro vs. fugle-inspiration kunne have været sat mere i scene. Tidligere har statister eller modeller interageret med store installationer, hvor de har imiteret produktionsfaciliteter, pustet ting op, gynget på gyngestole, danset i vand. Så selvom potentialet var til stede, sad  man alligevel og savnede noget mere koreografi, noget interaktion, noget overraskende for at det kunne blive sådan rigtig Vibskovsk. Tøjet er dog altid godt.

Se hele kollektionen her