Fremtidens cirkulære materialer – en samlet vision for cirkulære tekstiler i Danmark

I foråret 2021 samledes alle landets tekstilforskere i et ambitiøst partnerskab, der havde til opgave at udforme en samlet vision – et roadmap – for en cirkulær omstilling af den danske tekstil- og modebranche. Forskningsområdet indenfor tekstiler er ikke stort i Danmark, men de forskere, der er, rummer en bred skare af fagligheder fra mange forskellige skoler. Og som noget helt unikt, er tekstilforskerne grundlæggende enige om, hvad der skal til, for at tekstil- og modebranchen kan blive cirkulær og leve op til sine klimaforpligtelser.

Over de næste par måneder vil vi igennem fire klummer løfte sløret for nogle af forskernes visioner inden for fremtidens cirkulære materialer; tekstilgenanvendelse, design og produktion samt et cirkulært tekstilt forbrug. Tilsammen udgør de kernen i det roadmap, som forskerne har skrevet – et roadmap, som er indleveret til Innovationsfonden og skal danne rammen for udmøntning af kommende forskningsmidler.

I dag er der i mode- og tekstilbranchen stort fokus på materialer – og det med god grund. Fiberproduktion og materialeforarbejdning står ifølge Joint Research Centre for omkring 20-25 procent af industriens CO2-aftryk.

De mest brugte fibre i dag er polyester og bomuld, der begge kommer med hver sine klima- og miljøudfordringer – både i produktionen og brugsfasen. I produktionsfasen er det udvinding af råolie og vanding af oversprøjtede marker, der tynger. I brugsfasen er der bekymringen omkring udladningen af mikroplast fra polyester og bomuldens store vandforbrug, når det vaskes. Derfor har vi brug for nye fibre, der kan gøre os mindre afhængige af de to materialer, ligesom vi i fremtiden skal tænke langt mere lokalt, langt mere plantebaseret og langt mere genanvendt og genanvendeligt.

Et nedsat forbrug er nødvendigt

Oveni de to mest brugte tekstilfibres, polyester og bomulds, miljøbelastning, stiger forbruget af tekstiler samtidig helt enormt på verdensplan. Over de sidste 15 år er tekstilproduktionen omtrent fordoblet, og efterspørgslen på fibre blev i 2017 forudsagt af Global Fashion Agenda til at stige fra 62 megaton til 102 megaton i 2030. Hvis forbruget fortsætter i den fart, vil tekstilindustrien i 2050 stå for 26 procent af verdens CO2-udledning (EMF 2017). Derfor er alle dele af denne plan, og det førnævnte roadmap, baseret på en brændende platform og det udgangspunkt, at vi bliver nødt til at knække kurven. Forbruget af tøj og tekstiler skal ligesom selve produktionen sænkes, og brugsperioden af de enkelte produkter skal forlænges betydeligt. Kun derved når vi i mål med vores visioner om et cirkulært materialesystem.

Forskerne ved godt, at vi ikke får knækket koden over natten. Derfor er visionen for fremtidens cirkulære materialer delt op i faser: 1. Introduktion af nye, men traditionelle fibertyper som for eksempel hamp, hør og brændenælder, der kan dække den øgede efterspørgsel på tekstiler. 2. Modning af teknologien indenfor nye cellulosefibre, så den kan erstatte store mængder bomuld og polyester. 3. En fuldkommen erstatning af alle oliebaserede syntetiske fibre, herunder polyester og nylon og lagring af CO2 i tøjet gennem nye teknologier. Ifølge roadmappet bør denne plan kunne effektiveres over 30 år.

Et af svarene ligger i vores tekstilhistorie

I jagten på nye fibre har forskerne ikke kun kigget ind i fremtiden, men også tilbage. Vi har nemlig med tiden glemt, hvor mange andre planter end lige bomuld, der kan levere fibre til lækre tekstiler.

Helt konkret peger forskerne på en genopdagelse af bastfibre som hør og hamp. Fibre, der kan dyrkes i Danmark og lægge grobund for en ny lokal tekstilproduktion. Bastfibre har mange klimafordele, og allerede nu findes der flere forsøg, der viser, at de kan dyrkes efter regenerative principper, der trækker mere CO2 ud af atmosfæren, end der udledes ved forarbejdning. Og det er ikke kun de kendte bastfibre, som forskerne kigger på – historisk set har vi også brugt brændenælder, som med den rette forskning også kan spille en rolle i fremtidens fibre.

Hamp og hør fik tidligt et dårligt ry i bæredygtighedssnakken, hvilket primært kom sig af, at metoderne ikke var udviklede nok – en udvikling, der siden har stået stort set stille. Men i virkeligheden er der intet til hinder for, at bastbaserede fibre kan komme op på samme kvalitetsniveau som bomuld. Udvikler vi denne forarbejdning i Danmark, kan det skabe større gennemsigtighed af fiberproduktion og samtidig en masse nye jobs, da vi ville kunne rykke en ny tekstilproduktion til landet.

I 2050 er genanvendte fibre den største kilde til nye fibre

Idéen om tekstilgenanvendelse er ikke ny. Tilbage i 1940’erne var ressourcerne knappe og tekstiler en værdifuld ressourcer man brugte igen og igen.

I dag er verden ved at drukne i tekstiler, og samtidig bliver 87 procent af alle producerede fibre enten brændt eller sendt på lossepladser ifølge EMF . I dag er teknologierne for fiber-til-fiber-genanvendelse ved at blive testet i stor skala, og vi ser allerede store investeringer på området. Og det er godt, for vi løber ikke tør for tekstiler, der egner sig til genanvendelse lige foreløbig. Faktisk forudsiger forskerne, at det netop er de genanvendte fibre, der vil være den største kilde til nye fibre i 2050.

For få år siden lød det, at alle produkter i fremtiden skulle være mono-materialer, fordi det var de eneste, der kunne genanvendes. I dag ser vi flere lovende teknologier, der kan separere eksempelvis bomuld og polyester, altså cellulose og plastik. Så selvom rene materialer letter genanvendelsesprocessen, vil man også i fremtiden kunne blande fibre, hvor det har et funktionelt formål og ikke bare for at lave billigere materialer.

Test og validering er en nøglefaktor i det nye materialesystem

Selvom vi allerede nu ser flere og flere genanvendte materialer på markedet, er der stadig store udfordringer med at få dem udbredt og efterspørgslen skal øges, hvis genanvendte tekstiler skal blive en fremtidig og stabil materialegruppe.

I dag kan det være svært at deklarere genanvendte materialer. Særligt dem, der er genanvendt ved brug af en mekanisk proces, fordi de ikke behøver blive undersøgt i samme grad, som hvis de skal adskilles af en kemisk proces. Derudover mangler der viden i forhold til hvilke fibre og kemikalier materialer potentielt indeholder – noget, der ville hjælpes på vej af en god og gennemsigtig deklarering af materialer.

Ligesom en ordentlig deklarering er nødvendig, er det vigtigt med en troværdig og videnskabelig validering og test af de nye materialer skabt af genanvendte fibre. Dette er for at sikre, at den genanvendelse, der sker, også er den bedste løsning, når man ser holistisk på det i et klimaperspektiv. På et område med så stor bevågenhed og trend-potentiale er der en fare for, at løsninger bliver rullet ud, før vi egentlig ved, om de har et fuldstændig positivt aftryk. Der er et enormt potentiale her, men det skal gøres ordentligt fra start, så genanvendte fibre heller ikke mister troværdighed hos forbrugerne.

Nye bio-baserede materialer skal erstatte både polyester og bomuld

I nogle øre kan det godt lyde, som om fremtidens tøj er en ensformig størrelse skabt af krøllet hamp og opkradsede materialer. Men faktisk er det den nuværende virkelighed, der er ensformig med de få fibre, men blandede tekstiler, der dominerer hele markedet. Fremtiden kalder på en større diversitet i materialer, og i dette ligger et stort potentiale for nye designstrategier og trends.

De mange forskellige bio-baserede løsninger, vi kommer til at se som erstatning for råoliebaserede materialer, kan være med til at give den nødvendige materialediversitet. Ligesom bioplast har vundet indpas i vores bevidsthed, ser forskerne et stort potentiale i øget forskning og udvikling på tekstilområdet.  Her kan organisk materiale bruges til både polymer- og cellulosebaserede fibre, der tilmed kan have en bionedbrydelig karakter.

Her kan mange forskellige planter kommer i spil, og mange af dem er et biprodukt i fødevareproduktion. For selvfølgelig indeholder fremtiden også hurtigtørrende spandex-badetøj, vandafvisende havehynder og gummisåler som i dag, råmaterialet skal blot være en vedvarende og ikke fossil kilde. For når verdens NGO’er og klimaforskere råber på en fossilfri fremtid, må vi ændre kurs for at opfylde vores behov for form og funktion.

Det er ikke kun polyester, der skal skifte karakter, men også alle viskoselignende materialer. De er lavet af det, vi kalder cellulosefibre, og cellulose er hovedbestanddelen af alle verdens planter. Cellulosefiber-teknologien buldrer allerede derudad – og brugen af cellulosefibre stiger med 5-10 procent hvert år. I den nære fremtid vil flere andre planter end blot bomuld komme i førersædet – med så stor succes, at forskerne forudsiger, at det kan erstatte en stor del af verdens bomuld.

Også her er der stort potentiale for at genskabe vigtige komponenter af en tidligere tekstilindustri i Danmark. Ved at bruge restprodukter fra dansk fødevareproduktion giver det mening også at holde forarbejdningen af fibre til tekstiler i landet for at mindske transport og holde økonomi nationalt. Danmark har allerede dygtige forskere på feltet, især inden for fødevarer- og biomasse-områderne, og deres højt specialiserede viden kan nemt overføres til tekstilområdet, hvilket åbner for muligheden for at Danmark bliver blandt verdens dygtigste på området.

Til sidst må vi lagre mere CO2 i tekstiler

Når vi i mål med alle disse fantastiske tiltag – som lokal celluloseproduktion af eksempelvis hamp, biobaseret materialeproduktion og gennemsigtighed på materialesiden – er vi stadig ikke helt i mål i forhold til den overordnede vision. Derfor har forskerne et sidste es oppe i ærmet, når de skal pege på, hvordan tekstilindustrien kan spille en vigtig rolle i forhold til at bekæmpe global opvarmning og nedsætte verdens CO2-forbrug. Vi kan nemlig – teoretisk endnu – skabe syntetiske materialer direkte fra den CO2, der trækkes ud af atmosfæren. På den måde ville vi kunne gå rundt iklædt små klimakapsler af CO2-lagre. Denne teknologi er som sagt stadig teoretisk og ikke bevist på stor skala – men når man ser mod et klimaneutralt samfund i 2050, må man tænke vildt og også satse på nogle teknologier, der endnu ikke er færdigudviklede.

Samlet set, og med en stor del vilje, øremærkede midler til grøn tekstilforskning og målrettede adfærdsændrende tiltag, ser Danmarks samlede tekstilforskere lyst på fremtiden for cirkulære tekstiler – en fremtid, der er mere divers, mere lokal og specialiseret – og langt mindre afhængig af fossile ressourcer og vandforbrug.

Læs med næste gang, hvor vi dykker ned i forskernes visioner for fremtidens tekstilgenanvendelse.