“Det er jo sådan, vi gerne vil se ud!”

Mark Kenly Domino Tan, Universitetsbiblioteket, onsdag den 29. januar 2020, klokken 12.00.

Siden Mark Tan entrerede modeverdenen i 2013, har han fået opbygget en af byens mest imponerende og trofaste kundegrupper. Det, de loyale kvinder får, er tøj, der ikke alene sidder og er af de bedste kvaliteter, men som også har tilpas mange interessante og intelligente detaljer til, at de skiller sig ud på den über-velklædte, ikke-sæsonprægede måde. Tøj, som både kan bruges til mødet på kontoret og til receptionen på kunstgalleriet eller til et glas vin med veninderne efter arbejde.

Med andre ord: MKDT-kunderne får ro til at gøre det, de er gode til, uden at skulle tænke nærmere over deres påklædning, for den har Mark Tan sørget for. Og siden august 2018 endda i form af egen butik i hippe Store Strandstræde.

Den flere gange prisbelønnede Mark Tan har da også en forunderlig evne til at finde byens bedste rammer. Hans AW-kollektion blev således vist på det nu tidligere universitetsbibliotek anno 1861 i Fiolstræde 1; et vanvittigt smukt rum inspireret af gotiske murstenskatedraler, og i Mark Tan-version komplet med knaldorange taburetter, Danmarks Drengekor højt hævet over salen og med en gæstegave i form af en æske med nål, tråd og børste, så du kan holde dit tøj ved lige.

Og det var ganske enkelt også en lektion udi god skrædderkunst, Mark Tan gav os. Til tonerne af Vivaldis Gloria skred modellerne ind i en lind strøm iklædt det ene mesterværk efter det andet. Først hele looks med uld: En beigefarvet, kort kappelignende overdel med grå kanter og en tilsvarende nederdel gav mindelser om Mark Tans legende tilgang til stof, som man husker den fra hans første kollektioners effektfulde enkelthed: Evnen til at drapere, som havde han bare slynget to plaider over modellen. “Plaider”, der vel at mærke faldt perfekt for hvert vippende skidt, modellen tog, og som vidnede om, hvor godt Mark Tan og hans dygtige chefskrædder, Jesper Sabro Jensen, kender kvindekroppen.

Næste indgang var et koksgråt uldjakkesæt med gulvlange brede, bløde herrebukser tilsat en tone i tone-højhalset, og med de to look havde Mark Tan slået an, hvad han er mester til: At ramme den feminine karrierekvinde spot-on; for uanset hvor maskulint og effektivt, hun kan have behov for at klæde sig, er man aldrig i tvivl om, at der er tale om en kvinde. Noget, der da også understregedes af de smukke “Stilos”-smykker, en kollektion skabt til lejligheden i samarbejde med bæredygtige Kinraden.

Resten af kollektionen forsatte magtdemonstrationen, nu også med læder og bomuld, blandt andet skønne lange læderhandsker med vandfaldseffekt lavet i samarbejde med Rhanders (tidligere Randers Handsker), mens den faste partner Utzon havde stået for lange biker-rulamshandsker og også havde været inde over et cremefarvet sæt af skjorte og bukser i handskeblødt læder og ikke mindst (med bæredygtig pels fra Saga Furs) byens flotteste bikerlæderjakke med pelsbesætninger, en ekstravagant, gulvlang hvid minkfrakke med indlagte “striber” af brun og sort mink og en langhåret rævejakke – klar til Studio 54.

Dermed også afsløret, at Mark Tan denne gang flirtede – klædeligt – med 1970’ernes kønsudfordrende dekadence, som blandt andet også gav plads til skjorter med enten überfeminin pussybow eller Diane Keaton-drilske slips. Og til veste. Masser af veste. Som selvfølgelig var dekonstruerede, for det er også en fast del af MKDT’s DNA. Fra et gulvlangt blazerpanel, båret rundt om halsen, til veste med blazerpanel forrest og hvid ryg à la prøvestoffet stout bagerst, i såvel en gulvlang og en kort, bolerolignende version.

I det hele taget er respekt for skrædderiet et vigtigt redskab for Mark Tan og hans systue, og mon ikke vi kommer til at se efteråret blive domineret af hans ufatteligt velsiddende, bredskuldrede frakker og uldnederdele med læg og spændetamp på popoen, for ikke at tale om skjorterne, bukserne og blazerbluserne stukket ned i skørterne. Jo, Mark Tan ved i den grad, hvad han gør; han skaber ganske enkelt det tøj, vi gerne vil gå i, som en af de mange henførte gæster sagde.

Selv smilede designeren afslappet fra start til mål; tog både imod sine gæster og sluttede af med at gå foran sine modeller ind for at tage imod sin fortjente hyldest, piften og hujen.

Se hele kollektionen her.