Regnbuen ender i Stine Goyas hus
En hyldest til ballroom-kulturen, alternative familier og individualitet var nogle af hovedpunkterne i dagens Stine Goya-show, der under titlen "House of Goya" handlede om at klæde os på til at være den bedste udgave af os selv.Stine Goya, A. H. Vedels Plads 18, torsdag den 8. august 2019, klokken 16.00
Under titlen “House of Goya” drog Stine Goyas SS20-show referencer til slut-1980’ernes ekstremt hårde kår for LGBT-miljøet i New York, der foranledige etableringen af såkaldt houses af selvvalgte familier, og – ikke mindst – var inspirationen hentet fra den ballroom-dancing, der dengang som nu har skabt frirum og ikke mindst mulighed for at udtrykke sig for dem, der ellers ofte ville blive stemplet udenfor – og som nu oplever en renaissance i mainstream-kulturen via en serie som Pose eller dokumentaren Paris is Burning. Derfor havde Goya også til showet teamet up med medlemmer fra den internationale ballroom-scene for at sikre kongruens mellem inspiration og eksekvering. Det resulterede i et inkluderende cast af klassiske modeller, kvinder castet gennem en kvindenetværksapp og medlemmer af det internationale ballroom-community. På en måde en ret naturlig forlængelse af sidste sæsons show, hvor den gængse catwalk var udskiftet med en moderne balletopvisning og modellerne med dansere.
Måske kunne man frygte at kollektionen forsvandt i showet (for der blev vogue’et og dip’et til den store guldmedalje og gæsternes vilde begejstring), men det gjorde den ikke. For tøjet stod frem og kom til live på en ny måde. Der var selvfølgelig de klassiske Goya-styles i nye farver og print, men der var også nye silhuetter at få øje på, som de ekstra store pufærmer og de ultrakorte nederdele.
Også utility-referencerne var nye med store påsyede lommer og bindebånd, hvilket tilføjede noget mere sporty til kollektionen, end vi før har set, understreget af de high-top All Stars, som flere af modellerne bar. Og selvfølgelig var der masser af print, de klassiske polkaprikker og feminine margueritblomsterprint var blæst op i stort format. 1980’er-referencer var også at spore i kollektionens tailoring, hvor de brede herrebukser med læg var gjort tætsiddende i taljen, og den oversize blazer havde fået fjernet de store skulderpuder, der netop gjorde dem hårde at se på dengang.
Stine Goya har længe været en fashion darling og en etableret del af den danske modescene. Det har hun også, selvom det først er inden for de senere år, at udlandet for alvor har fået øjnene op for mærket, særligt efter den tidligere førstedame, Michelle Obama, startede sin Europa-bogturne iført et custommade Stine Goya-jakkesæt. Nu er der vist ingen, der ikke længere kender til dette danske mærke, der altid har haft et stærkt design-dna, og så alligevel har formået at udvikle sig og forblive relevant. En relevans hun yderligere understreger i sine bæredygtige produktionstiltag og sin velkomne insisteren på at udnytte showformatet til ikke bare at give gæsterne en oplevelse, men også at lægge et ekstra lag til sin fortælling. For Stine Goya har stadig en masse på hjerte.
Se hele kollektionen her.