Paris Fashion Week AW10

Neo-mimimalistisk daywear i gråt, beige og jordfarver sender moden tilbage til halvfemserne, og A-linjer og sci-fi-mode flirter med tresserne. Firserne og Balmain-manien er langt om længe ovre, og det er nu Celine-effekten, der gælder.

[[addon]]Celines Phoebe Philo erobrede sidste sæsons dagsorden med en beige kollektion med rene og reducerede linier, kraveløse skjorter og stive lædernederdele uden dikkedarer. I år fortsatte hun sin minimalistiske fremmarch med klassiske marineblå cigaretbukser og dobbeltradede frakkekjoler, og Chloé og Stella McCartney fulgte trop med henholdsvis camelcoats, højtaljede busker med vidde og kraveløse, grå uldjakker. Også Yves Saint Laurent og Givenchy viste mere nedtonede kollektioner. Også det nye The Gentlewoman, søstermagasin til Fantastic Man, hylder Philo og modens nymodernisme. Celine-effekten er en tilbagevenden til sen-halvfemsernes less-is-more-bølge med Jil Sander, Helmut Lang og Calvin Kleins mode til karrierekvinder – til en tid hvor det meste af verden også havde været igennem en økonomisk krise. 

[[addon]]

Tressermode er sæsonens anden hovedtrend. Hos Balenciaga var det stiv geometri og farvepaneler, både Giles og Rochas viste A-linjer og skinnende brokade, Miu Miu bød på Mary Quant-silhuetter, Hermès’ havde et Swinging Sixties’ lædercatsuit, Monclers gik i Courrèges fodspor og Gareth Pugh viste Darth Vader-mode. Tressermoden er en nostalgisk tilbagevenden til tiden med space fashion og A-linier (en tid som også dyrkes i Mad Men og Tom Fords A Single Man) – men tressernes nedtonede funktionalitet var også en forsmag på halvfemsernes minimalisme. Det var derfor passende timing, at tresser-legenden Pierre Cardin lancerede sin retrospektive bog under den parisiske modeuge. 
 

[[addon]]Sexbomberne er tilbage på podiet, præcis som Brigitte Bardot var det i tresserne, og som Lara Stone har været det i de sidste par sæsoner. Blandt andet Giles, Balenciaga og Louis Vuitton (og Prada i Milano) brugte Victoria Secret-modeller som Miranda Kerr, Bar Refaeli, Laetitia Casta, Karolina Kurkova og Elle Macpherson. Selvom de er ikke de mest avantgarde kvindetyper, er det positivt, at modeller med lidt mere til gården og gaden bliver brugt, noget som den engelske strikdesigner Mark Fast har været bannerfører for – som Fast i øvrigt enten elskes eller kritiseres for i branchen. Mad Men har banet vejen med Joan Holloway, som spilles af yppige Christina Hendricks, og moden burde følge trop med større mangfoldighed af kvindelig skønhed, og ikke bare for nyhedens skyld denne sæson. 

Modehistorien gentager sig selv, og som en reaktion på det økonomiske klima vendte Paris tilbage til holdbar og sikker hverdagsmode med camelcoats, cigaretbusker og A-linjenederdele. Den underspillede luksus, hvor ødselheden ligger i kvaliteten, tilskæringen og den rene flade, er modens nye og sæsonløse modernitet – præcis som det var i slutningen af halvfemserne. Og det er derfor, at pomp og pragt og Dynastyflirt som det sås hos Galliano og Balmain virkede tilbageskuende, svulstigt og umoderne.