Artikel: Mode- og designbranchens navne optages i Blå Bog
En række navne fra den danske mode- og designbranche er blevet optaget i Kraks Blå Bog 2010, som netop er udkommet.Nye navne fra såvel mode- som designbranchen er repræsenteret i 2010 udgaven af Kraks Blå Bog, der netop er udkommet.
[[addon]]
Anne-Louise Sommer der er rektor på Danmarks Designskole figurerer i bogen side om side med blandt andre René Piper Laursen, der er bestyrelsesformand i Bianco Footwear, Christian Scherfig der er direktør i Dansk Design Center, Eva Kruse fra Danish Fashion Institute og Kigge Hvid der er adm. direktør i INDEX: Design to improve life.
Kraks Blå Bog udkom første gang i 1910 og optager hvert år de mest betydningsfulde personer i det danske samfund. Kategorierne udvikler sig i takt med samfundsudviklingen, og at så mange fra mode- og designbranchen i år er optaget, kan således ses som en indikation af de kreative industriers positionering i det danske samfund.
Se hele listen over årets optagne i Kraks Blå Bog her
Billede: Kraks Blå Bog