Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Article: New Edition - ny talentkonkurrence

Når Copenhagen Fashion Week SS11 går i gang, er det med en ny konkurrence, der sætter fokus på designskolernes talentmasse.
Når Copenhagen Fashion Week SS11 går i gang, er det med en ny konkurrence, der sætter fokus på designskolernes talentmasse.

Når Copenhagen Fashion Week i næste uge går i gang er det med en ny konkurrence, der sætter fokus på det designskolernes talenter.

“New Edition skaber synlighed om nogle af de mest talentfulde designelever, der netop har afsluttet deres uddannelse og er klar til livet efter skolen. Det er ikke altid let selv at skabe opmærksomhed omkring sig, når man er nyuddannet, og derfor har vi skabt dette koncept, der udstiller udvalgte designelever for offentligheden,” fortæller Henrik Ralf Nielsen fra Modezonen om bevæggrunden for den nye talentkonkurrence.
[[addon]]Når kollektionerne fra dette års afgangselever fra Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og TEKO vises på catwalken, sidder en jury på fem personer fra Modebranchen klar til at udvælge de tre afgangselever, der har skabt de mest opsigtsvækkende, velproducerede og sammenhængende kollektioner.

De tre vindere bliver udstillet i Illum fra uge 33-35 (16. august – 4. september), hvor Illum har særligt fokus på danske designere. Vinderne får både et vindue ud til Strøget og en større udstilling på 4. sal og vil samtidig blive præsenteret særskilt her på FashionForum.dk.


“Illum stiller skarpt på danske modedesignere under og efter modeugen, så de var oplagte samarbejdspartnere og meget imødekommende,” fortæller Henrik Ralf Nielsen. “Samtidig ligger Illum centralt og har en stor gennemstrømning af kunder, så forventningerne er, at New Edition kan være med til at skabe større opmærksomhed om ny dansk mode og samtidig give de elever, der virkelig har kæmpet hårdt med at skabe en imponerende kollektion et ekstra skulderklap ved at blive udvalgt af en kompetent jury.”

Juryen er udvalgt af Modezonen og består af: 
Ane Lynge-Jorlén (Dr. og adjunkt i modehistorie, Parsons, Paris)
Carla Christine Bruus Strube (Chefredaktør, FashionForum.dk)

Gisle Mardal (Executive Manager, Norwegian Fashion Institute)
Isabel Berglund (Designer)
Rasmus Storm (Indehaver af Storm)

NEW EDITION, der er iværksat af Modezonen, har til formål at styrke vækstlaget og sætte fokus på designskolernes talentmasse. Projektet skal promovere morgendagens designtalenter og herved bidrage til Danmarks fortsatte position som innovativ mode- og designnation. Ved at udstille i Illum, der huser nogle af de bedste skandinaviske og internationale mærker indenfor mode og design, får afgangseleverne en unik chance for at få eksponeret deres kollektion og designtalent.

Billede: Danmarks Designskoles Anne Birkjær Bitsch design,der imponerede FashionForums anmelder Ane Lynge-Jorlén ved Copenhagen Fashion Week AW10.