Article: Anmeldelse: Stine Goya, The Birds Delights, torsdag d. 12, kl. 22.00
Smukke guldedderkopper og elegante slå-om silkekjoler var blandt en hel del repetitioner.Der er en hårfin grænse mellem repetition og kontinuerlig forbedring af sine grundformer. Selvom Stine Goya denne gang havde lagt i ovnen til modne franske salonmode-fornemmelser med parketgulve og en afsluttende tylbrud, faldt hendes sommerkollektion primært i første repetitionskategori. Ind kom variationer over Goyas faste kendinge: drop-crotch bukser og jumpsuits, falmede prints i gammelrosa og sart gul på tunikaer og T-shirts og korte circusagtige jakker med skinnede knapper og kontrastkantbånd. Også maxikjolen fra forrige sommerkollektion med kort overdel med lille pufærme var på banen igen. Goya har nu kørt den samme silhuet af henholdsvis nedadforskudt talje på bukser og højtsiddende skød på jakker og kjoler så længe, at den er træt.
Men fornyelse udeblev dog ikke og kom i form af elegante slå-om-kjoler i silke med hætte, og de nittebesatte pumps med Louboutin-lignende såler skuffede heller ikke. Højdepunktet var et tætsiddende matadorsæt med påsatte guldedderkopper og en etuikjole dekoreret med guldbiller. Disse var både sexede og seriøse og er resultatet af Goyas samarbejde med smykkedesigner Sophie Bille Brahe, som også stod for resten af smykkerne til showet. Både Bille Brahe og Søren Bach, som havde stået for headpieces i blomster, løftede kollektionens ambitionsniveau væsentligt. Det virker som om, at Goya gerne vil bevæge sig, men hvorhen er ikke helt tydeligt. Rykket væk fra hendes hypede københavnerfestpræsentationer var klædeligt, nu skal Goya bare finde ind til energien og turde spille andet end sikre kort.
