Article: Wood Wood, Sunny Side Up, torsdag d. 12. august, kl. 16.00

Som forlængelse af det 90’ede grungetema, som Wood Woodkollektivet slog an sidste sæson, var deres ravede Sunny Side Up sommerkollektion infantilt fræk og rave-retrospektiv – næsten som Corinne Day’s Third Summer of Love billeder for The Face. Og kollektivet lykkedes langt bedre end sidste gang. Som var de på vej til et ecstacy-rave, var pigernes hår indflettet med farvede bånd, og mændene havde fået dele af deres hår tilfældigt afbleget.

Den letkøbte styling, at have gjort tøjet vådt, var en anelse hørmet og Miss Wet T-shirt-agtigt, men det fungerede faktisk, fordi det gav tøjet en ekstra dimension af overflade. En armygrøn parka coat lignede oilskin efter en gang vand, og en algegrøn jerseykjole i lag klæbede festivalvådt til kroppen. Og det var i dette territorium, at kollektionen fungerede bedst. En sandfarvet kabelstrik til klorblegede jeans og en jeansvest forblev også i Glastonbury i 1990erne. Der var også et par jeans syet sammen af to par, som tog favntag med dobbelt-bukselinning-tendensen, som er set andre steder i den internationale mode. Ellers var der de gamle Wood Wood hverdagskedelige travere af wind breakers, bomberjakker, shorts og clochard-lignede bukser.

Selvom de ramte lige ned i den engelske indie-mode, som kollektionen tematisk lagde sig op ad, pegede det småblomstrede print på skjorter og skjortekjoler tilbage og cut-out leggings trak også fra. Slogan T-shirts tog temaet for langt ud og mindede for meget om den engelske scene for 3-4 år siden. Bortset fra disse, og alt for pigede kjoler med seler, leverede Wood Wood alt i alt en stærkere og mere moderelevant kollektion end sidste sæson.