Article_Fokus på mode som kunstform
Både i Stockholm og København sættes der i september 2010 fokus på spændingsfeltet mellem mode, kunst og kultur.Onsdag afholder FashionForum.dk symposiet Mode | Medier | Kultur i København, og også i den svenske hovedstad står sensommeren i modekunstens tegn. Med Stockholms Modevandring stiller foreningen Fashionplay nemlig for ottende gang skarpt på mode som kunstform i håbet om at styrke modens kulturelle udtryk og muligheder. Stockholms Modevandring består denne gang af en række udstillinger samt seminariet Modekonstens nya Väger (modekunstens nye veje, red.).
Her giver blandt andet den danske designer og kunstner Helle Mardahl, etnolog og kunsthistoriker Ingrid Giertz Mårtenson og modeforsker ved Sociologisk Institut på Uppsala Universitet Lars Holmberg deres bud på, hvordan grænselandet mellem kunst og mode bedst indkredses.
Så befinder du dig alligevel hinsidan torsdag den 2. september, kan det anbefales at kigge forbi til seminariet i Bonniers Konsthall, Torsgatan 19, klokken 16-19.
Kan du ikke forlade den danske hovedstad denne uge, skal du imidlertid ikke fortvivle. Onsdag den 1. september har du nemlig endnu mulighed for at deltage i FashionForums eget symposium Mode | Medier | Kultur.
Det finder sted på Kunstindustrimuseet, Bredgade 74, Kbh. K, kl. 16.
Der er stor interesse for arrangementet, men du kan stadig nå at tilmelde dig per mail til Kristine Kaalund.
Foto: Helle Mardahl by Jeppe Sørensen.