28.02.11
Dansk Pelsdyravlerforening får ny bestyrelsesformand
Den tidligere næstformand er valgt som ny formand på foreningens generalforsamling.Fredag blev der skiftet ud på posterne i bestyrelsen hos Dansk Pelsdyravlerforening. Og endnu en gang, er det næstformanden, der sætter sig i formandsstolen. Det skriver landbrugsavisen.dk.
Tidligere næstformand Tage Pedersen er dermed bleve konstitueret formand for pelsavlerne. Han har været fremme i forbindelse med DRs kritiske historier om minkbranchen.
Her forsøgte han at overbevise en journalist fra DR om, at dyreaktivisterne bevidst blander minkene, så de bider hinanden og derved laver skader, som senere kan filmes og bruges mod branchen.
Tage Pedersen overtager formandsposten efter Kaj Kristensen, der tiltrådte for halvandet år siden.
Bestyrelsesmedlem John Papsø bliver ny næstformand.
Kilde: landbrugsavisen.dk