By Malene Birger ekspanderer
By Malene Birger åbner som led i en større ekspansionsplan butik i Portugal - og flere er på vej.By Malene Birger åbner ny butik i Portugal. Butikken, der er på 92 kvadratmeter, befinder sig et stenkast fra en af Lissabons store shoppinggader – nærmere betegnet på Rua da Artilharia Um 51. Butikken er et led i en større ekspansionsplan.
”Vi åbner i Portugal af rent strategiske årsager. Vi har længe haft kig på Lissabon, og haft et ønske om at åbne butik der. Det passede så med timingen nu. Vi vil jo gerne åbne i alle hovedstæder, og har pt. åbninger i Athen og Antwerpen i støbeskeen. Så det er de næste to der kommer til, men åbningsdatoerne er ikke på plads endnu,” fortæller Christina Neustrup, PR-koordinator hos By Malene Birger, til FashionForum.dk.
By Malene Birger sælges i dag fra 960 butikker på verdensplan, med salg i over 42 lande. Det danske mærke, der er ejet af IC Companys, har 17 agenter og distributører, og sælges blandt andet i Sverige, Norge, Finland, Storbrittanien, Frankrig, Spanien, Rusland, Australien, USA og Canada.
Samtidig har brandet eksportsalg gennem uafhængige butikker i blandt andet Italien, Island, Japan, Korea, Kuwait, Saudi Arabien, Marokko og Elfenbenskysten.
By Malene Birger har pt. 27 egne butikker, medregnet franchise. Medregner man Athen, der åbner snarest, og åbningen i Antwerpen til August, har By Malene Birger 29 egne butikker.