Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Topshop planlægger britisk konstruktionsuddannelse

Sir Philip Green, manden bag Topshop, vil gerne starte en praktisk modeuddannelse i hjemlandet.
Sir Philip Green, manden bag Topshop, vil gerne starte en praktisk modeuddannelse i hjemlandet.

Det britiske retailfyrtårn Sir Philip Green, der står i spidsen Arcadia Group som ejer blandt andet modekæderne Topshop, Miss Selfridge og Dorothy Perkins, taler netop nu med regeringen i hjemlandet om at starte en ny uddannelse inden for modefremstilling.

Sir Philip Green står allerede bag et Fashion Retail Academy, og har nu inviteret erhvervsministeren på besøg med henblik på at tegne omridset af et fremtidigt Fashion Manufacturing Academy. Det skriver RetailWeek.com i dag.

Arcadia Group har grundlagt Fashion Retail Academy i samarbejde med Marks & Spencer, Next og supermarkedkæden Tesco. Det sandsynligt, at et potentielt fremstillingsakademi ligeledes ville blive betalt af beklædningsindustrien og den britiske regering.

Sir Philip Green har ikke udtalt sig om sagen, men den britiske kulturminister Ed Vaizey siger til Drapers, at erhvervsministeren er optimistisk efter snakken:

”Han fandt det meget inspirerende. Hvis det skal blive til noget, skal det være et fælles støttet projekt mellem regering og industri. Jeg tror Sir Philip Green ser det som en mulighed for at forsyne industrien med traditionelle fabrikationsfærdigheder,” siger han.

Et Fashion Manufacturing Academy ville tale til de studerende, der føler, at designuddannelserne i høj grad skipper de tekniske kurser til fordel for designfokuserede moduler, hvilket kan føre til færdiguddannede med meget begrænset viden inden for de praktiske aspekter af modedesign, idet de har modtaget begrænset undervisning i mønsterkonstruktion og tilskæring.