Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Deadline for tilmelding til Den Gyldne Pelsnål

Deadline for tilmelding til Den Gyldne Pelsnål 2011, der afholdes 6. oktober.

Konkurrencen
Den Gyldne Pelsnål kører i 2011 for 13. år i træk. Konkurrencen startede ud som en ren beklædningsdesignkonkurrence, men er vokset i takt med tiden og trenden og består nu af tre kategorier:

– Beklædning
– Homewear (møbler, interiør, tekstil)
– Accessories (industriel design, sko, tasker, smykker, hatte, tørklæder, USB-stik, mv.)

Der vil blive udvalgt tre finalister indenfor hver kategori, som skal dyste om den eftertragtede designpris.

Kvalifikationskrav
For at kunne deltage i konkurrencen Den Gyldne Pelsnål skal man:
– være studerende ved en af Danmarks SU-berettigede designskoler
– være på sidste år af bacheloren eller i gang med overbygningen
– kun individuel deltagelse
– senest den 3.juni 2011 indsende kvalifikationsdesign indenfor én af de tre ovenstående kategorier udarbejdet i mink, ræv, Swakara eller en kombination af disse
– have mulighed for at arbejde i Kopenhagen Furs workshop på Østerbro i København i hele uge 36
– have mulighed for at være til stede til prisoverrækkelsen den 6 oktober 2011

Prisoverrækkelse og udstilling
Prisoverrækkelsen af Den Gyldne Pelsnål 2011 vil løbe af stablen torsdag den 6. oktober. Efterfølgende vil de 9 finalistdesign blive udstillet på forskellige muséer og designskoler i Danmark.

Prisen
Den Gyldne Pelsnål vinderen indenfor hver kategori vil modtage følgende:
– Den Gyldne Pelsnål Prisen 2011
– Én uges praktikophold hos en udvalgt dansk erhvervsvirksomhed
– Et rejselegat på tre dage til Paris inkl. to dages entré til den internationalt anerkendte messe Premiere Vision, inkl. besøg på Le Cuir (pels/læder) og Mod A’Mont (tilbehør)

Dommerpanelerne
Et dommerpanel bestående af branchefolk, journalister og designere vil indenfor hver kategori bedømme finalisternes designs ud fra følgende kriterier:
– Materialevalg
– Sammensætning og sammenhæng
– Kreativitet og nytænkning med pels.