Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Berlins modeuge udvider

Tyskerne udvider med nye tilkomne brands, forhåbninger om at udvide messer samt nye tiltag for befolkningen.
Tyskerne udvider med nye tilkomne brands, forhåbninger om at udvide messer samt nye tiltag for befolkningen.

Tyskerne griber deres momentum, og kan dermed tilføje en række nye tiltag og udstillere til den kommende modeuge. Det skriver Women’s Wear Daily.

De tyske retailere har haft et solidt år med en vækst i salget på omkring tre-fire pct. i 2010, og gode prognoser for salget i 2011. Det tyske marked er et af Europas stærkeste, hvilket har affødt fornyet interesse.

Det er især ikke-tyske brands der gerne vil have del i det Europas største marked, og de tyske butikker, der har været kendt for at holde sig til det sikre, viser igen en fornyet interesse i up-and-coming brands.

Fokus er på Berlin, hvor 90.000 gæster besøgte messen i januar. SS12-sæsonen starter 3. juli med 5.elements.berlin, der denne sæson tilføjer modeshows til standene.

Det er dog stadig Berlins streetwear og mere moderne mode, der har gjort Berlin populær med de tre etablerede messer og modeshows Bread & Butter, Premium og Mercedes-Benz Fashion Week Berlin som etableret triumvirat. Direktør for Bread & Butter-messen Karl-Heinz Müller har allerede annonceret, at show-kalenderen er proppet, og at mange nye navne er at finde blandt de mange udstillere.

Desuden kan Bread & Butter den kommende juli fejre 10 års jubilæum, en begivenhed der har givet Karl-Heinz Müller lyst til at åbne op for flere almindelige mennesker.

”Jeg synes B & B burde være mere i sammenhæng med Berlin, og jeg vil gerne have omkring 5000-6000 mennesker, der ikke arbejder i modebranchen, til at deltage i vores events og fester efter lukketid,” forklarer han.

Samtidig prøver han også at overbevise butikker ved Hackescher Markt (hvor Karl-Heinz Müller selv har butik) om, at holde åbent helt frem til midnat mens B & B løber af stablen fra d. 6.-8. juli.

Premium-messen er også, på et tidligere tidspunkt end normalt, booket, og har nu over 1000 brands. Der er planer om at udvide med et nyt område, hvilket dog afhænger af tilladelse fra bystyret.

Premium-messens mere nedtonede Seek-sektion, med brands som Libertine-Libertine, Surface to Air og Opening Ceremony, ”eksploderer” med medejer Anita Tillmanns udtryk. Hun bemærker at Premium Men vokser og samtidig får et mere progressivt miks af brands.

Det nyeste tiltag i den tyske hovedstad er Capsule-messen, den kontemporære platform der blandt andet står for shows i New York, Las Vegas og Paris. Capsule venter at præsentere omkring 70 kollektioner ved debuten, inkluderende blandt andet Naked & Famous Denim, Won Hundred og Wood Wood. Capsules indtog i Berlin er affødt af et markant ønske fra udstillerne. De har nemlig ønsket at indtage det tyske marked.

LÆS OGSÅ: Tysk messefald til fordel for CPH KIDS
LÆS OGSÅ: Spon Diogo: Vi er flyttet af private årsager

Kilde: Women’s Wear Daily.
Billede: Bread & Butter.