Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

B&C Textiler fremviser det bedste resultat i 20 år

B&C Textiler A/S leverer flot resultat, selvom året har budt på udfordringer
B&C Textiler A/S leverer flot resultat, selvom året har budt på udfordringer

Et netop offentliggjort regnskab for 2010/2011 tegner godt for fremtiden for B&C Textiler A/S. Resultatet før skat på godt 6,7 mio. kr. er nemlig en stigning i resultatet på 85 pct., sammenlignet med året før – og det er det bedste resultat i mere end 20 år.

Claus Zink og René Toft, der tilsammen udgør direktionen, glæder sig i følge Dansk Mode og Textil over det flotte resultat i et ellers svært marked. Detailsektorens store udfordringer samt de stigende råvarepriser på ikke mindst bomuld har taget fokus, men B&C Textiler A/S har altså alligevel formået at skabe et flot resultat.

Selskabet har målrettet formået at optimere forretningen og styrke de to modemærker Intown og Miss Baron, og derfor ser Claus Zink og René Toft lyst på fremtiden og kommende udfordringer.

B&C Textiler A/S blev grundlagt i 1979, og har hovedsæde i Sønderborg. Virksomheden sælger mere end 75 pct. af sine varer på det internationale marked, og både designer, sælger og promoverer selv husets to mærker.

Kilde: dmogt.dk.
Billeder: Miss Baron