12.07.11
Won Hundred ansætter Menswear Designer
Won Hundred ansætter designer til at varetage deres voksende herrelinje.Det københavnerbaserede tøjmærke Won Hundred ansætter per 1. august 2011 Tobias Harboe som herretøjsdesigner.
"Won Hundreds herrekollektion er vokset med ca. 40% over de seneste sæsoner, og vi ser det nødvendigt at have en designer, hvis hovedfokus er på denne linje," fortæller Won Hundreds presseansvarlige Andrea Friis Laursen til FashionForum.dk.
Tobias Harboe er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (tidligere Danmarks Design Skole ) fra beklædningslinjen i 2009 og har tidligere arbejdet som show-, udstillings- og butiksdesigner hos Henrik Vibskov.
Brandets chef- og pigetøjsdesigner Kelly Konings fortsætter i sin stilling som hidtil.