Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Henrik Vibskovs duftserie TYPE rammer butikkerne

Den ny unisex duftserie består af tre forskellige dufte, der hver afspejler et øjeblik i tiden i tre forskellige byer: Berlin, København og Damaskus.
Den ny unisex duftserie består af tre forskellige dufte, der hver afspejler et øjeblik i tiden i tre forskellige byer: Berlin, København og Damaskus.

Henrik Vibskov, den danske modedesigner, der er kendt for sin multidiciplinære tilgang til design og kunst, lancerer ny duftserie.

Serien består af 3 forskellige dufte, der hver afspejler et øjeblik i tiden i tre forskellige byer: Berlin, København og Damaskus. Der er blevet leget med hver enkelt bys initialer, hvorfor parfumerne TYPE B, TYPE C og TYPE D ikke alene repræsenterer 3 meget forskellige unikke dufte, men også reflekterer deres individuelle karakteristika af hver by.

TYPE B, står for Berlin og indfanger stemningen af en kold vinterdag i det tidligere Østberlin. TYPE C, står for Copenhagen – Henriks hjemby og kreative legeplads – med udgangspunkt i den salte luft og saltvandet omkring Trekroner. TYPE D, står for Damascus og er inspireret af fantasien om mellemøsten og de gamle markedspladser på en varm sommerdag i Damaskus.

TYPE duftserien er udviklet sammen med det berømte parfumehus Givaudan i Paris, der ser parfume som en kunstform og specialfremstiller både flasker og produktionen af deres dufte i Grasse i det sydlige Frankrig.
Alle TYPE flasker er pakket ind i en karakteristisk strik, der er kendetegnende Vibskovs univers.

TYPE serien er tilgængelig i udvalgte butikker fra august 2011; Storm, Normann i København, Louisiana i humlebæk, Nord Craft i Ålborg, Works Unltd i Århus, Dr Adams i Odense mf. I udlandet kan serien købes hos Colette i Paris og Liberty i London samt Henrik Vibskovs egne butikker i København, Oslo og New York.