Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

LVMH - nu med krokodiller

Den franske luksusgruppe LVMH, der blandt andre tæller Céline og Louis Vuitton har indgået aftale med Singapores Koh-familie om fælles ejerskab af krokodilleskindsgarveriet Heng Long International.
Den franske luksusgruppe LVMH, der blandt andre tæller Céline og Louis Vuitton har indgået aftale med Singapores Koh-familie om fælles ejerskab af krokodilleskindsgarveriet Heng Long International.

Den franske luksusgruppe LVMH, der blandt andre tæller Céline og Louis Vuitton har indgået aftale med Singapores Koh-familie om fælles ejerskab af krokodilleskindsgarveriet Heng Long International. Det skriver WWD.com.

Det familieejede og -drevne selskab, der blev grundlagt i 50’erne, gik på børsen i Singapore i 2008, og fremadrettet sidder LVMH på 51 pct. af virksomheden og Koh-familien sidder på de resterende 49 pct. mod 74 pct. hidtil. 

LVMH forklarer, at overtagelsen giver bedre mulighed for at producere krokodilleskind af høj kvalitet til gruppens luksusbrands, der også tæller Fendi. Heng Long-garveriet er et af verdens største garverier og producerer årligt op til 280.000 skind.

Halvdelen af Heng Longs omsætning kommer fra Europa, og langt størstedelen af skindene bliver brugt til urremme. Både Prada og Stefano Ricci benytter skind fra Heng long til deres lædervarer.

Heng Long fordoblede omsætningen til godt 20 mio. dollar i halvåret frem til medio juni. Overskuddet steg i samme periode 53 pct. til knap 2,4 mio. dollar.

Foto: Louis Vuitton