Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Hermés-dokumentar på plakaten i Vester Vov Vov

Ny dokumentarfilm følger de mennesker, der hver dag laver det franske modehus' luksusvarer
Ny dokumentarfilm følger de mennesker, der hver dag laver det franske modehus' luksusvarer

Endnu en modedokumentar bliver sat på plakaten i den lille københavnske biograf Vester Vov Vov. Efter blandt andet at have vist dokumentarfilmen om Yves Saint Laurent er turen nu kommet til et af luksusmodens allertungeste navne: Hermés.

Dokumentaren, der går under navnet Hearts and Crafts – the people that make Hermés, vises fra den 2. februar, og får dermed premiere under modeugen. Filmen er tidligere blevet vist for pressen og for Hermés’ kernekunder og Danish Fashion Institute viste den for de inviterede medlemmer da man for nylig fejrede seks års fødselsdag. Og efter den store succes, er en aftale med Vester Vov Vov kommet i stand, så alle nu har mulighed for at se dokumentaren, der følger en række af de håndværkere der udfører Hermés’ til stadighed mere populære produkter. Folk der arbejder med sølv, tørklæder, lædervarer og sadler, og som alle fortæller om deres forhold til det franske modehus.

Filmen er instrueret af Frédéric Laffont og Isabelle Dupuy-Chavanat.