Modeforsker sætter fokus på tørklæder

Hvordan forholder unge muslimske piger i Danmark sig til brugen af religiøs beklædning? Er der forskel på, om man er etnisk dansk eller palæstinenser? Hvordan ser pigerne selv fremtiden – og hvordan forsker man i den slags?

Spørgsmål som disse stilles indirekte i modeforskeren Lene Halds speciale ”To (Un)veil and Envision”. I specialet arbejder hun dobbeltstrenget: dels kigger hun på brugen af traditionel muslimsk påklædning blandt piger i Danmark, dels undersøger hun det akademiske felt visuel sociologi, som du kan læse mere om i denne artikel. Og dermed har hun opnået en MA i Photography & Urban Culture fra Goldsmiths University i London.

I korte træk går visuel sociologi ud på, at man gennem visuelt materiale, feltarbejde og empiriindsamling kan give et bredere billede af sin forskning, kan nå længere ud med den – og også kan få deltagerne i forskningen til at reflektere på nye måder. I stedet for bare at interviewe dem om deres forhold til at gå med traditionel religiøs beklædning, har hun inddraget de fire unge muslimske kvinder Malene, Amanda, Wlaa og Alaa – to med palæstinensiske rødder og to etnisk danske konvertitter – i projektet.

[[addon]]
”Jeg har dels taget dokumentariske billeder af dem og dels bedt dem om selv at bidrage til projektet. De har tegnet, hvordan de selv mener de så ud for ti år siden, hvordan de ser ud i dag, og hvordan de tror, de kommer til at se ud fem år frem. Derefter er de blevet interviewet – og fordi de har sat sig ned og tænkt tilbage og prøvet at tænke frem, har de reflekteret over sig selv på en anden måde,” forklarer Lene Hald, der har fået en MA i Photography & Urban Cultures fra Goldsmiths University i London


Den kulturelle forhandling
Hendes speciale afdækker store forskelle i pigernes brug af traditionel muslimsk påklædning. Før de konverterede, gik Malene og Amanda meget op i mode, brugt mange penge på tøj, følte et pres fra omgangkredsen og var, som Lene Hald siger det, del af en MTV-æstetik.

”Nu taler de om, hvordan denne traditionelt muslimske beklædning, der er ret tildækket, skærmer dem fra en stereotyp af, hvordan man skal være tiltrækkende som kvinde. De følte, at de havde en større ro og kunne gå i fred,” fortæller Lene Hald, der samtidig peger på, at beklædningen dog tiltrækker en anden form for blikke.

”Nogen bliver provokeret af, at de så åbenlyst bekender deres tro, og nogen føler også, at det er at tage afstand fra vestlige værdier. Men det befandt de sig klart bedre med. Samtidig var de danske pigers forældre dem, der havde reageret kraftigst på, at de ville gå med tørklæde,” forklarer Lene Hald, der peger på, at de palæstinensiske pigers forældre havde et langt mere afslappet forhold til om man med tørklæde eller ej.

[[addon]]
Den ene af pigerne, Wlaa, går fx ikke med tørklæde, men med hip hop-tøj. Men selvom hun ikke bærer tørklædet, mener Lene Hald dog, at der grundlæggende kan være tale om det samme udsagn.

”Det er også en måde at tage afstand fra det hyper-seksualiserede look på. Og hun fornemmede intuitivt nogle dogmer i samfundet, da hun forklarede, at hun om 10 år ville gå i kjole og med makeup, fordi hun da ville være gift.”

At specialet på den måde også refererer til samfundet på et mere generelt niveau, er en af pointerne ved den visuelle sociologi, i følge modeforskeren. Og i Lene Halds øjne er der i mikset mellem såkaldt vestlig og såkaldt religiøs mode tale om en kulturel forhandling, der trækker tråde videre ud i samfundet.

”Pigerne bruger symboler fra begge kulturer og laver på den måde en forhandling. Samtidig mente pigerne at tendens var, at flere og flere etnisk danske piger konverterede og gik med tørklæde, og at der omvendt var flere og flere muslimer der bliver sekulære. Så kulturudvekslingen kan – og skal – også ses i et større samfundsperspektiv,” afslutter hun.