Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Pandora slipper ikke heldigt fra lagerforklaringer

Ledelsen for Pandora slap efter regnskabet i sidste uge ikke særligt heldigt fra at forklare effekterne af de ventede lagertilpasninger, hvor forhandlerne har fået mulighed for at ombytte dårligt sælgende - og dyre - produkter med nye og bedre sælgende billige produkter. Det skriver epn.dk.
Ledelsen for Pandora slap efter regnskabet i sidste uge ikke særligt heldigt fra at forklare effekterne af de ventede lagertilpasninger, hvor forhandlerne har fået mulighed for at ombytte dårligt sælgende - og dyre - produkter med nye og bedre sælgende billige produkter. Det skriver epn.dk.

 

Ledelsen for Pandora slap efter regnskabet i sidste uge ikke særligt heldigt fra at forklare effekterne af de ventede lagertilpasninger, hvor forhandlerne har fået mulighed for at ombytte dårligt sælgende – og dyre – produkter med nye og bedre sælgende billige produkter. Det skriver epn.dk.
 
"Efter en kursstigning lige efter regnskabet på 11 pct. sluttede aktien i plus 3 pct., og det afspejler, at analytikerne ikke fik klar besked på den efterfølgende telekonference," vurderer Aktieugebrevet.
 
I årsrapporten blev det meddelt, at Pandora ville lade forhandlerne returnere produkter for op til 800 mio. kr. på grossistniveau til selskabet, og derfor var det ventet med stor spænding, hvordan det ville påvirke omsætningen og driftsresultatet.
 
I regnskabet for første kvartal blev det oplyst, at "I første kvartal 2012 modtog Pandora udgåede produkter til en værdi af 340 mio. kr., hvoraf produkter til en værdi af 162 mio. kr. blev erstattet med hurtigt sælgende produkter i løbet af 1. kvartal 2012…"
 
Analytikerne spurgte bl.a. til engangseffekterne på driftsoverskuddet i 1. kvartal, fordi det er meget vanskeligt at aflæse ud af regnskabet. Ledelsen svarede hertil, at det ikke blev delt op på en måde, så man kunne aflæse den underliggende indtjeningsudvikling og effekten af de forventede lagertilpasninger.
 
Ledelsen oplyste dog, at lagertilpasningen langt fra er tilendebragt endnu, og at den største effekt kommer i 2. kvartal.
 
Da ledelsen fastholder årsforventningen vurderer Aktieugebrevet, at Pandora-aktien har nået bunden i denne omgang.
 
Kilde: Aktieugebrevet iflg. epn.dk