Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Hvornår er tøj "Made in Denmark"?

Selvom der ikke i Danmark eksisterer deciderede regler om, hvordan man skal mærke tøj med oprindelsesland, giver Nordia-advokaterne her nogle retningslinjer.
Selvom der ikke i Danmark eksisterer deciderede regler om, hvordan man skal mærke tøj med oprindelsesland, giver Nordia-advokaterne her nogle retningslinjer.

I samarbejde med FashionForum.dk bringer advokat Christina Wiesner, der er partner i NORDIA Advokatfirma og arbejder med immaterialret og alt, der vedrører modebranchen, en række indlæg om alt fra kontraktforhold til varemærkerettigheder. Denne gang handler det om ‘Made in…’-mærkater. For yderligere information, kontakt Christina Wiesner: cwi@nordialaw.com.
Mange forbrugere går specifikt efter nationalbetegnelsen på mærket i nakken, når de køber nyt tøj. Men hvor dansk skal et stykke egentlig tøj være, før man må skrive, at det er “Made in Denmark”? Det satte FashionForums husadvokater sig for at undersøge:
Der findes ikke i Danmark deciderede regler om mærkning af tøj med oprindelsesland, ligesom der heller ikke findes specifikke regler, der angiver, hvornår man må bruge betegnelsen “Made in Denmark”.

Markedsføringsloven § 3 fastslår imidlertid, at man ved udbud af varer ikke må anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.

Når man har det in mente og ser på betegnelsen “Made in Denmark”, betyder det, at man fx ikke må skrive “Made in Denmark”, hvis varen er produceret i Kina.

For at kunne benytte sig af betegnelsen “Made in Denmark”, så skal selve produktionen i det væsentligste være foregået i Danmark. Når det gælder tøj betyder det, at tøjet skal være syet i Danmark. Dele af processen – og for eksempel selve tekstilfremstillingen – må således gerne foregå uden for andets grænser, selvom det fremgår af slutproduktet, at det er lavet i Danmark.

Lad os tage et eksempel: Hvis en virksomhed har outsourcet tilskæringen af sine tøjkollektioner til Kina, men får det syet færdigt i Danmark, så må de gerne benytte betegnelsen “Made in Denmark”. Hvis derimod tøjet er syet i Kina, og man i Danmark alene tilføjer fx knapper, labels og udsmykning på tøjet, så må man ikke benytte betegnelsen “Made in Denmark”.

For så vidt angår varer som er designet i Danmark, men produceret uden for Danmark, så kan man benytte betegnelsen “Danish Design” eller “Designed in Denmark”. Disse betegnelser kan dog skabe en forventning hos forbrugerne om, at varen også er produceret i Danmark, så derfor anbefales det, at en sådan betegnelse alene anvendes sammen med angivelsen “Imported” eller angivelse af, hvor produktionen har fundet sted.

Og så lige en vigtig notabene: Husk at enhver angivelse om produktion mv. skal kunne dokumenteres.