Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
INNOVATION & BÆREDYGTIGHED

Flere modekæder lover at droppe kemikalier inden 2020

Både Mango og koncernen bag Zara-kæden, Inditex, har nu tilsluttet sig Greenpeace' DETOX-program - det vil sige: ud med kemien inden 2020.
Både Mango og koncernen bag Zara-kæden, Inditex, har nu tilsluttet sig Greenpeace' DETOX-program - det vil sige: ud med kemien inden 2020.

Både modekæderne Mango og Zara følger nu i hælene på H&M og lover en udfasning af farlig kemi inden 2020. Listen over globale tøjkæder, der tilslutter sig Greenpeace’ Detox-kampagne, er således atter blevet lidt længere.

Forpligtelsen til at fjerne kemikalierne kommer i forlængelse af en Greenpeace-rapport fra den 20. november, der afslørede kemikalier i tøj fra store globale tøjkæder. Heriblandt Zara, Mango, Calvin Klein, Levi’s og ikke mindst mærkerne Jack & Jones, Vero Moda og Only fra den danske Bestseller-koncern. Og nu tilslutter Mango og Zara sig altså Greenpeace’ antikemiprogram:

”Mango og Zara har vist, at giftige kemikalier hører fortiden til. Med denne forpligtelse følger Mango nu i fodsporene på H&M, Marks & Spencer, Nike, Adidas og ikke mindst Zara i kampen mod kemikalierne,” siger  kemimedarbejder i Greenpeace, Erik Albertsen, der fortsætter:
“Allerede i løbet af juli 2013 har Mango forpligtet sig til at fjerne alle perflourerede stoffer (PFC), og det sender et klart signal til tekstilindustrien, at det er slut med at bruge hormonforstyrrende kemikalier. Det er glædeligt for både forbrugerne, miljøet og de mennesker, der bor i områder, hvor tekstilproduktionen med de giftige kemikalier foregår,”

I sidste uge udgav Greenpeace en rapport om konsekvenserne, som den kinesiske befolkning lever under i områder med stor tekstilproduktion.
”Miljøet bliver ødelagt, når producenterne skyller de farlige kemikalier ud i naturen, efter de er blevet brugt. Producenterne er med til at forurene naturen med svært nedbrydelige og sundhedsskadelige kemikalier. Hvis firmaerne mener, at de vil producere miljøvenligt tøj, så bør de straks stoppe brugen af alle giftige kemikalier. Til gavn for børn, voksne og naturen,” siger Erik Albertsen.

Se rapporten her.