Fashion Law: Vælg stylenavne med omhu
Modevirksomheder benytter i stor stil egenavne til deres styles, når en ny kollektion skal se dagens lys, men flere virksomheder har nu erfaret, at tyske virksomheder ikke er blege for at kræve erstatning, hvis navnet svarer til deres varemærke.<img title="Nordia RIGTIG" src="https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2012/11/OSXDaily-2012-11-29-kl.-13.22.29.jpg” alt=”” width=”131″ height=”37″ />Nordia Law blogger på FashionForum med fokus på mode og jura.
Blogindlæggene er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Læs mere om Nordia – og følg også advokaterne på deres egen blog: FashionLaw.dk.
Modevirksomheder benytter i stor stil egenavne til deres styles, når en ny kollektion skal se dagens lys. Især hvis virksomheden har en populær standardvare eller en model der går igen i forskelligt materiale, kan det betale sig at navngive den i stedet for at kalde den ved et ikke-genkendeligt og ofte langt stylenummer. Og her er brugen af pige- eller drengenavne som stylenavne meget udbredt.
Sælger man sine varer på det tyske marked, kan det imidlertid vise sig at blive en dyr fornøjelse at bruge visse stylenavne som fx Alex, Belinda eller Dexter på hangtags, websitet eller webshoppen. Tyske firmaer som har registreret navnene som deres varemærker, er nemlig meget aggressive og kræver ofte erstatning for brug af navnene. Varemærkeindehaverne mener nemlig, at deres varemærker bliver krænket, hvis eksempelvis danske designere bruger et stylenavn, som er enslydende med det tyske varemærke.
Flere fortolkninger af loven
”Vi har set en del sager, hvor tyskerne er meget aggressive og mener, at det krænker deres varemærkeret til et navn, de har registreret,” udtaler Mikkel Gudsøe fra Dansk Mode og Textil. Det er dog ikke hans opfattelse, at brug af et navn som stylenavn er ensbetydende med en krænkelse af varemærkeloven, fortæller han. Stylenavnet bruges jo netop ikke til at differentiere sig fra konkurrenter, men kun til at adskille styles inden for en given kollektion. ”Tyskerne er dog ofte aggressive og vælger at true med sagsanlæg”, forklarer han videre. ”Muligvis fordi de tror, at brugen sker for at snylte på den tyske virksomhed. Det problematisk, at de fortolker og håndhæver loven så snævert,” siger han.
Som regel finder de tyske virksomheder frem til produkter som de mener krænker deres varemærkerettigheder ved at google sit eget varemærke og her finde links til andres produkter. Her er det ikke ualmindeligt, at deres advokater med det samme sender en regning på 1400 euro til den danske udbyder sammen med en lang erklæring, som man beder udbyderen om at skrive under på.
Vær forsigtig
Spørgsmålet om hvorvidt brugen af andres varemærke som stylenavn udgør en krænkelse af varemærkerettighederne er endnu ikke afprøvet ved den tyske højesteret og heller ikke af de danske domstole. Indtil det sker og der formentlig falder en afgørelse til fordel for de mange som bruger egenavne som stylenavne, bør man være yderst varsom når man bruge egenavne som stylenavne – især hvis man eksporter til Tyskland. Man bør som minimum undlade at skrive stylenavnene på hangtags, og i øvrigt gøre forhandlere og butikker opmærksomme på, at de ikke bør anvende stylenavnene i deres markedsføring, på webshops etc.