21.02.13
Primark satser på discountmode i Frankrig
Den irske discounttøjkæde Primark har planer om at åbne den første franske butik inden årets udgang - sandsynligvis i et shoppingcenter i Paris.Den irske lavpristøjkæde Primark går videre med den europæiske offensiv, der blev igangsat i fjor. Også nu står Frankrig for skud. Det skriver TextilWirtschaft.de.
”Vi står i konkrete forhandlinger og håber ved udgangen af året at kunne åbne vores første pariserbutik i et shoppingcenter,” lyder det fra Primark-bestyrelsesmedlem Breege O’Donoghue.
Og den udvikling betyder, at Frankrig bliver det niende marked for Primark. Kæden driver lige nu 257 butikker i otte lande, blandt andet 10 i Tyskland. Endnu er der ingen Primark-butikker i Danmark.
Kilde: TextilWirtschaft.de