08.04.13
Inditex afviser fund af Zara-tøj i ulovlig systue
Inditex-talsperson afviser, at Zara bruger ulovlige leverandører i Argentina og henviser til omfangsrig auditering gennem 2011 og 2012.I sidste uge blev der ifølge den argentinske arbejdsrettighedsorganisation La Alameda fundet tøj af mærket Zara Man i en sweatshoplignende systue i Buenos Aires. Her boede arbejderne på fabrikken og blev forhindret i at forlade området uden tilladelse.
LÆS OGSÅ: Zara i ny argentinsk sweatshop-skandale
Hos Inditex, koncernen bag Zara, afviser man al forbindelse til systuen.
”Inditex har en nul-tolerance-tilgang til alle former for overtrædelser af arbejdslovgivningen, og vores Code of Conduc kræver af alle leverandører, at de overholder lokal lovgivning. Vores 60 leverandører i Argentina bliver jævnligt auditeret med mere end 300 auditørbesøg på to år,” lyder det fra en talskvinde fra Inditex til Fibre2Fashion.