Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Bestseller snupper en hel hangar til Bread & Butter

Den danske koncern, der har udstillet i eget showroom gennem flere sæsoner, er nu tilbage på den store messe i den gamle Tempelhof-lufthavn - og dét med eftertryk.
Den danske koncern, der har udstillet i eget showroom gennem flere sæsoner, er nu tilbage på den store messe i den gamle Tempelhof-lufthavn - og dét med eftertryk.

Ved modeugen i Berlin har langt flertallet af Bestsellers brands de seneste sæsoner udstillet i et eget showroom i bydelen Kreuzberg. Men til juli rykker den store koncern alle mærkerne tilbage i den gamle Tempelhof-lufthavn på gigantmessen Bread & Butter.

Her har de lejet hele Hangar 1, hvilket giver imponerende 6.000 kvadratmeter udstillingsplads til gruppens mange brands, der blandt andet tæller Vero Moda, Only og Jack & Jones foruden nyere mærker som Juna Rose og Noisy May.

Bestsellers chef for det tyske marked, Lars Pedersen, siger til TextilWirthschaft.de, at man nu igen vil udnytte synergieffekten på messen:

”Det vil glæde mange kunder, fordi de ikke længere skal køre lige så meget til og fra.”

Også Karl-Heinz Müller, adm. direktør for Bread & Butter, glæder sig over gensynet:

”Med Bestseller udvider vi vores brandportefølje med en vigtig international partner.Den danske koncerns mærker er progressive, kontemporære og meget succesrige. Med Bestseller på Bread & Butter glæder vi os til et succesfuldt samarbejde for alle parter,” siger messebossen til TextilWirtschaft.de.

Bread & Butter finder næste gang sted fra 2.-4. juli 2013.