C&A er kommet til Danmark
I torsdags åbnede C&A deres første butik i Danmark i Kolding, og i morgen følger butik nummer to.Den store, hollandske tøjgigant C&A har kastet blikket mod Danmark, og vil i løbet af en uge have åbnet to butikker i henholdsvis Kolding og Århus.
Tøjfirmaet har blandt andet valgt netop de to byer på grund af kravet til butikskvadratmeter, skriver C&A i en pressemeddelelse. Derudover skriver C&A, at Århus og Kolding byder på et byliv, hvor indbyggere og mode er i tæt samspil.
“Vi glæder os over også at være repræsenteret i Danmark, hvor vi åbner op for endnu et marked for C&A,” siger butikschef Lars Rasmussen hos C&A og fortsætter:
“Vi er overbevidste om, at vores butikker vil være succesfulde i det modebevidste Danmark takket været C&A’s tidsløse koncept og butikkernes friske og innovative udseende”.
I anledning af de to butiksåbninger, har C&A Fonden valgt at donere to gange 20.000 kr. til velgørende formål i lokalområderne i Kolding og Århus.
C&A har inklusive de to danske butikker i alt 1.575 butikker fordelt på 21 europæiske lande, og tilbyder både tøj til kvinder, mænd, unge og mindre børn.
Den næsten 1.000 kvadratmeter store butik i Århus åbner i City Vest Storcenter i morgen kl. 10.
Kilder: Presswire, Fibre2Fashion