16.10.13
CIFF Kids ændrer på åbningstiderne
Til januar ændrer børnetøjsmessen i Ørestad på åbningstiderne - voksentøjsmessen holder dog stadig fast i søndagsåbent.Når CIFF Kids i slutningen af januar slår dørene op, sker det med nye åbningstider. Børnetøjsmessen har nemlig droppet søndagen og kommer fremadrettet til at holde åbent fra og med torsdag til lørdag – i stedet for torsdag til søndag. Det er kun CIFF Kids, og altså ikke CIFF-messen, der ændrer åbningstiderne.
”Flere af vores børnetøjsudstillere har igennem længere tid udtrykt stort begejstring for idéen om at lade CIFF Kids køre i tre dage i stedet for de nuværende fire dage,” siger Kristian W. Andersen, der er direktør for CIFF og CIFF Kids.
CIFF Kids har ca. 300 udstillere på 3.000 kvadratmeter, og næste messe finder sted fra torsdag den 30. januar 2014 til lørdag den 1. februar 2014. Åbningstiderne alle dage kl. 9.00-19.00.