Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

H&M lancerer ny sportskollektion

Kombinationen af sportstøj og mode er ikke noget nyt. Men nu tager H&M skridtet videre, og har, med input fra professionelle sportsfolk fra det svenske OL-hold, designet en ny sportskollektion.
Kombinationen af sportstøj og mode er ikke noget nyt. Men nu tager H&M skridtet videre, og har, med input fra professionelle sportsfolk fra det svenske OL-hold, designet en ny sportskollektion.

Både Only og Gina Tricot har sportskollektioner, og H&M har det også allerede, men nu lancerer den svenske modegigant et nyt sportskoncept – en ny sportskollektion, designet i samarbejde med svenske topatleter, til både kvinder, mænd og børn.

Kollektionen, som kommer i butikkerne til januar, “reflekterer et øget fokus på en aktiv livsstil blandt både mænd og kvinder, og er designet med inputs fra det svenske OL-hold, således at sportspræstationer og mode er i højsædet,” skriver H&M i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: “H&M lukker ned for angoraproduktion”

“Den nye H&M sportskollektionen er så spændende, især med input fra topatleter fra det svenske OL-hold. Sport og fitness bliver en stadig vigtigere del af vores livsstil, og den nye sportskollektion er der for at hjælpe dig med at se godt ud og føle dig god,” udtaler Ann-Sofie Johansson, kreativ chef hos H&M.

Den svenske topsvømmer og olympiske medaljevinder Therese Alshammar er en af atleterne, som har været med til at designe kollektionen sammen med H&M:

LÆS OGSÅ: “Nu rykker H&M’s eksklusive lillesøster til USA”

“Hvad vi har på, gør absolut en forskel, når vi konkurrerer. Det har været en stor oplevelse at kunne tilbyde vores råd til denne nye, udvidede H&M-sportskollektion. Vores fokus har været på at kontrollere tøjet for pasform og funktion samt mulighed for præstationer og komfort. Dette nye sportstøj vil hjælpe alle med at få mest muligt ud af deres aktive liv,” siger hun.

Sportskollektionen til kvinder indeholder løbetøj til al slags vejr, løstsiddende tøj til fx yoga, og beskyttende udendørstøj. Til mændene er der også løbetøj samt tøj til indendørstræning og overtøj. Og til sidst er der sportstøj til børnene, som er beregnet til både leg eller seriøs sport.